Archive for July, 2008
Hurtigt madbrød med timian og oregano
Jeg har haft et favorit madbrød siden jeg var barn. Åh gud tiden går hurtigt. Snart er jeg 30 og mit liv er forbi (og ingen af jer oldtidsfuld over 30 kan overbevise mig om andet så lad være med at forsøge). Men altså, det er dette madbrød fra Karolines Køkken. Dengang det hed MD Foods og havde irriterende tegninger af irritende aktive personer på mælkekartonerne. På Arlas hjemmeside står der at tegningerne var lavet “i tidens aktive ånd”. Jeg tror den ånd gik min næse forbi. Medmindre det kan betegnes som aktivt at hænge ud på rideskolen hver eftermiddag og pusle om Passerhesten. Passerhesten var Privathest, dvs den var ejet af en privatperson og ikke rideskolen, og der var god status i at passe en Privathest. Min Privathest hed Libell, og blev kaldt Sippe. Af gode grunde iøvrigt. Sippe var en hysterisk furie og hoppe med stort H. Men jeg har altid været glad for den slags heste, hvilket Veganerhesten vidner om, så jeg brugte al min fritid på at strigle og vaske og pudse og når bølgerne gik RIGTIG højt, ride. Det var nemlig sagen at få lov at skridte på en Privathest. Sippe blev solgt, under gråd og tænders gnidsel, men jeg fandt hende senere igen. Hun bor i Esbjerg og er en dydig (og dygtig) dressurhest. Internettet kan i sandhed bruges til meget.
Åh det var tider. Da vi stod op kl 5 om morgenen for at være med til morgenfodringen. Og eftersom det var længe før mobilen blev opfundet, fik man mange skideballer når man kom hjem 3 timer efter aftalt tid fordi “Pepsi var altså syg mor og jeg lovede at trække rundt med hende” eller “men jeg fik lov at ride i skoven på Marcotto mor”. Marcotto var Sippes afløser, som jeg passede i flere år, og red rigtigt på. Stævner og alting. Jeg var ikke til at skyde igennem når jeg placerede min hvidklædte mås i den nypudsede sadel, iført hvid skjorte, sort jakke og slips OG hvide handsker. Heller ikke når jeg tabte fordi jeg glemte programmet. Fordi HVIS jeg havde redet rigtigt, havde jeg jo helt klart vundet – ikk’?
Ah at være 15 år igen… på den anden side jeg er hellere fri. Det hormonhelvede har jeg ikke lyst til at gennemgå frivilligt en gang til.
Havde jeg ikke et formål med den post her? Nåja. Madbrød. Jeg tog det her madbrød og veganiserede det. Nu hvor jeg laver min egen soya yoghurt, har jeg råd til at bruge det meget mere i madlavningen. Desværre klokkede jeg i det, så den veganiserede opskrift er noget anderledes end den originale. Men det gør vel heller ikke noget. Det gode ved brødet er at det ikke skal hæve og ovnen skal ikke forvarmes, så det tager 30 min at have friskbagt brød på bordet – hvoraf de 20 min er bagning.
Hurtigt madbrød med timian og oregano
25 gram gær
2 dl soyayoghurt
½ dl vand
50 gram margarine
1 tsk sukker
½ tsk salt
400 gram hvede eller speltmel – ca
1 tsk timian
1 tsk oregano
Citronpeber
Soyayoghurt til pensling
Smelt smørret og bland det med vand og soyayoghurt – det skal være håndvarmt. Tilsæt salt og sukker og nok hvedemel til at lave en tynd vælling. Opløs gæren heri og tilsæt krydderier – ikke citronpeberet. Rør mere mel i til dejen slipper og ælt den videre på bordet. Form brødet til et fladt rundt brød, ca 1,5 cm højt. Pensl med soyayoghurt og drys med citronpeber. Sættes i en kold ovn, der tændes på 225 grader og bager 20 min til brødet er gyldent og lyder hult når man banker på det.
Man kan bruge andre krydderier istedet for timian og oregano, og jeg læste nogen forslag på Arla siden om at smøre toppen med pesto og bruge soltørrede tomater – oliven er sikkert også godt. Prøv dig frem!
ContinueNår man bager en aubergine…
Man skal ALTID huske at skære et snit i en aubergine før man bager den hel. Ellers siger det “BANG” og så har den smidt sine indvolde. Det er ikke pænt folkens. Ikke pænt.
ContinueTofu scramble med sødkartoffel og spinat
Et eller andet sted i løbet af de sidste 2 uger, glemte jeg alt om øre-detox og fortsatte bare med at spise vegansk og sukkerfrit. Eller… ah. Sukkerfrit og sukkerfrit. Som så mange andre heldige kvinder får jeg den ledeste sukkertrang ved menstruation, hvilket lige sendte mig på hovedet i Candyland en uges tid. Men det fik jeg så også lov til at betale for, med diverse gustne symptomer jeg helst var foruden. Til alt held har Bedstevennen lovet, selvopofrende som han er, at slå mig hver gang jeg er ved at falde i igen. Jeg er så fantastisk heldig at være beriget med venner, der er klar til at bruge fysisk og psykisk vold for at holde mig på dydens smalle sti. Det er næsten bedre end den Katolske Kirke, siger jeg jer, og så slipper jeg for at stå tidligt op om søndagen. Den Blåternede er også på banen med kosttilskud og onde planer. Hver gang den kvinde åbner munden, kan man være sikker på at det medfører lidelse, afsavn og fravær af alt der er godt og rart. Til gengæld får man sådan en sund tarm. Og nu må jeg hellere holde kæft, for hun læser med her.
Men mit liv er lige blevet meget nemmere, trods voldelige venner. Jeg har nemlig fået en mikrobølgeovn! Åh hvad. En mikrobølgeovn. Slut med at smelte chokolade i vandbad! Jeg glæder mig til vinter, når chokoladeproduktionen starter. Er det snart jul? Jeg skal satme lave chokoladejulegaver til hele omgangskredsen. Hvis nogen vil ansøge om at blive min ven, skal det ske senest 1. oktober for at sikre en plads på julegavelisten.
Er det egentlig snart jul? spurgte jeg Den Blåternede forleden, hvortil hun sukkede og svarede at hun havde håbet jeg i det mindste havde ventet til august med at begynde på mit julepjat. Men jeg elsker jul. Er det snart jul?
Kun 5 mdr og 1 dag til juleaften…
Mens vi venter kan vi jo passende spise ordentligt og undlade at henfalde til plastikindpakket mishandlet mad – og her taler jeg ikke kun om dyremishandlet mad, men generelt bare mishandlet mad, hvilket udgør størstedelen af de fine pakker i supermarkedet. Det er altså bare bedre at lave maden selv, og sådan er det. Jeg har netop hentet årets høst af løg i haven. Der blev ikke så voldsomt mange, fordi jeg glemte at vande og sådan, men jeg fik da et par kg. Jeg har også gravet de første blå kartofler op, men dem har jeg ikke brugt i denne scramble, der er en variantion på min pt yndlingsmorgenmad, tofu scramble. Og tjek lige brødet på tallerkenen. Det lå i fryseren i morges, men efter to minutter i min nye mikroovn var det optøet og varmt! Fantastisk, siger jeg. Hvordan har jeg levet uden?
Tofu scramble med sødkartoffel og spinat
2 pers
200 gram sød kartoffel
1 stort løg
2 forårsløg
300 gram fast silken tofu
2 spsk gærflager
1 tsk gurkemeje
1 tsk karry
½tsk salt
1 stor håndfuld frisk spinat
Hak løg og forårsløg og skær sødkartoflen i tynde stave. Svits det hele i olivenolie ved jævn varme til kartoflerne er møre. Skyl spinaten og tør den. Riv den i mindre stykker. Mos tofuen med gærflager og krydderier, samt salt, og smid det på panden til grøntsagerne sammen med spinaten. Rør forsigtigt rundt til tofuen er varm og spinaten faldet sammen. Server straks med brød til. Og kirsebær, hvis det er sommer.
ContinueVegansk madklub – Århus 3. august
Efter en del palaver har vi fundet et tidspunkt. Det bliver 3. august kl 13 hjemme hos mig, i mit palads i Århus. Vi har ikke alle detaljer på plads endnu, så der er stadig mulighed for at blande sig i planlægningen. Indtil videre tror jeg nok vi bliver 4. Og så vidt vides bliver det sammenskudsgilde, da mit beskedne køkken ikke helt har plads til alt for mange kokke.
Veganerkatten glæder sig til at blive kløet på maven af nye mennesker, så kom glad.
Hør nærmere – send en mail.
ContinueDjurs Sommerland er ikke for veganere – og “Den Bedste Olivenolie”
Jeg var i Djurs Sommerland igår. Med min søster, min 4 årige niece og en ven. Som de fleste nok ved, er vegetarmad en by, der ikke ligger i Djurs Sommerland. Faktisk vil jeg ikke engang komme og kalde det, der serveres der, for “mad”, måske “vådt pap” eller noget. Men sådan er det jo i sommerland, og af sære årsager er det alment acceptabelt. Måske fordi, når vi har betalt i dyre domme for rejse og indgang og is og slik og balloner og souvenirs, så skal vi fandme endelig da ikke bruge for mange penge på mad. Mad er jo bare det vores arme krop skal leve af, så pyt med det – så er der heller ikke så meget energi til at prøve forlystelserne, hvilket giver mindre kø. Hurra!
Nå men jeg stod tidligt op og lavede en madpakke. På ½ time havde jeg lavet humus, bagt hvedetortilla (fy!), pakket frugt og smurt et par rugbrødder med peanutbutter. Og må jeg i den anledning anbefale en superlækker olivenolie? Den er spansk, økologisk og hedder “Echinac”. Købt i “Ren Kost” i jægergårdsgade, Århus, til 99,95 for en liter. Det er en helt anden sang end den olivenolie jeg ellers har købt (som også er øko og i samme prisklasse). Den har en dejlig kraftig smag og jeg tror måske lige den skal være min hemmelige ingrediens i humus fremover. Desværre sælges den i lyse flasker, hvilket helt klart er en dårlig ting, da olien er lysfølsom. Så gem den godt af vejen og tag en af flaskerne bagest på hylden.
Nå, men jeg havde jo håbet på at Djurs Sommerland var lidt large. Når de nu nægter at lave mad til en århusianer-veganer, så kan de i det mindste lade mig sidde sammen med mine kødspisende venner og drikke masser af deres cola light til grov overpris. Men hvilken besked får jeg? “Du må ikke komme ind hvis du ikke spiser noget.” Ahvabehager? Dvs at fordi I vælger at jeg ikke skal kunne spise jeres mad, så skal jeg nægtes at sidde sammen med mine venner, som betalende gæst, fordi jeg ikke gider punge 100 kr ud til jeres pap-pizza og hjertekarsygdomsinducerende pasta? Come on! Cola er fandme næsten ligeså dyrt og jeg ved det er drikkevarer de skide “restauranter” tjener flest penge på.
Og nej, jeg brokkede mig ikke til den arme kvinde bag kassen, for det er jo ikke hendes fejl, men jeg er stadig pissed, så nu brokker jeg mig her, og sikkert også i et brev til Djurs Sommerland. Det ville klæde dem at have et par vegetar-muligheder udover gulerødder. Og vi gik op og købte burgere og spiste dem et sted, hvor jeg kunne sidde og fedte med min fantastiske humus i fred, mens min niece fik klisteret alting ind i candyfloss. Aaah. Børn er nu dejlige.
(og lad være med at prøve “Piraten” lige efter maden. Det kan godt være at ham, der står for forlystelsen, er totalt lækker i sit kostume, men jeg tror muligvis stadig min mave hænger oppe på det højeste punkt, og jeg vil gerne have den tilbage igen…)
ContinuePindsvinebattle i baghaven
Hvorfor er jeg vågen kl halv fire? Har jeg bagt muffins igen? Har jeg set hele sæson 7 af Buffy The Vampire Slayer? Har jeg drukket for meget kaffe?
Nope. Faktisk lå jeg i min sødeste søvn indtil for et kvarters tid siden. Da der lød et frygteligt hvin ude fra min have.
“OIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIRK”
Først troede jeg at det var en drøm, men så kom, der et ordentligt “OIRK” mere, og det lød grangiveligt som en dødsdømt and. Min første tanke var “åh fuck. Veganerkatten kan da ikke… en and…. vel? Vel?” mens jeg prøvede at udtænke hvordan helvede jeg skulle få aflivet en lemlæstet and på en hurtig og human måde. Så lød der et ordentligt hyl mere og så så jeg Veganerkatten, der sad halvt paralyseret af skræk ude på fliserne. Og så begyndte “anden” ellers at grynte. Øf øf øf øf øf øf. Hvad helvede, tænkte jeg. Tændte lyset og åbnede vinduet. Og hvad ser jeg. To kornfede pindsvin igang med en battle.
Og vaks som jeg er greb jeg kameraet og flashede de små kræ i hovedet (ud gennem vinduet) så jeg kunne bevise at jeg rent faktisk ikke havde drømt det. De var dog pænt ligeglade og fortsatte deres “øf øf øf øf OIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIRK” indtil den bette fik nok og tog benene på nakken. Så godt som man nu kan tage benene på nakken når man er en kornfed nålepude.
Veganerkatten? Den sad to meter fra de stridende parter da den havde opdaget at jeg ikke var bange for dem. Da den bette stak af, løb den efter, men kom meget hurtigt tilbage igen. Sådan en nålepude stikker.
ContinuePeanutbutter chokolade muffins
Det var en mørk og… æh… vindstille sommernat. Sgu ikke meget drama man kan mønstre sådan en dansk juliaften. Lad os lade som om det var en mørk og stormfuld aften. Lynene bragede og tordenen rumlede. I det gamle slot sad kogekonen og bryggede på en opskrift mens skyggerne dansede på væggen. Hun fremdrog krukker og bøtter fra skuffer og skabe og fyrede op i brændeovnen så flammerne knitrede ildevarslende. Pludselig… en lyd.
Bip!
En besked! Fra det hinsides. Fra den Blåternede Veninde, hvis ondskab aldrig har mødt sin ligemand. “Laver du muffins nu? Gale kvinde,” lød beskeden. Og kogekonen vidste hendes dage var talte. Det var kun et spørgsmål om tid før De Normale ville komme og hente hende. Og hjernevaske hende til at kokkere mellem 6 og 22 som andre normale mennesker. Men de kunne bare komme an… hun ville ikke give sig uden kamp. Aldrig om de borgerlige konservative kapitalistsvin skulle få hende til at bage muffins… om dagen!
Og så gav hun sig til at opfinde de lækreste fyldige peanut butter chokolade muffins. Og her er de afbilledet med smovset peanutbutter chokolade frosting, men den opskrift må I vente med at få…
Peanut butter chokolade muffins
2,5 dl soyamælk
1 tsk eddike
100 gram mørk chokolade
60 gram peanutbutter – creamy
200 gram sukker
1 tsk vanillesukker
200 gram mel
1 tsk bagepulver
1/4 tsk salt
2 spsk olie
Hak chokoladen og put den i en stor skål sammen med peanutbutter. Bring soyamælken i kog og tag den straks af varmen og hæld over chokolade og peanutbutter. Rør rundt til det hele er opløst. Tilsæt eddike – det tykner med det samme, det er meningen. Pisk sukker og vanille i. Sigt mel, salt og bagepulver sammen og rør det i. Rør olien i til sidst og fyld i høje muffinsforme ca 2/3 fuld. Brug dobbelte forme hvis du ikke har metalforme at sætte papirsformene i, ellers flyder de ud til alle sider istedet for at blive høje. Bages ved 175 grader i ca 20 min.
ContinueChokolade-ingefær cookies
Jeg fornemmer lidt at jeg er veget fra øre-detoxens strenge vej med alt det sukker jeg har konsumeret de sidste par dage. Måske er det tid til at holde lidt igen. Når jeg har spist de her cookies altså.
Jeg er stor fan af ingefær. Derfor hjembragte jeg en bøtte kandiseret ingefær sidst jeg var nede i det asiatiske supermarked. Og tog en bid. Det kan godt være Dronning Margrethe kan spise kandiseret ingefær som vi andre æder jordbær, men det kan jeg ikke. Huha. Ild i munden. Det må være de mange års rygning og rødvin der har ødelagt hendes smagsløg.
Efter jeg havde slukket ilden i min drøbel, blev jeg enig med mig selv om at det nok var smartere at bruge omtalte ingefær i madlavning, nærmere bestemt i en cookie. Finhakning gør at den brændende fornemmelse kontrolleres til en udholdelig prikken på tungen og, well, chokolade kører jo bare fint med de fleste dessert-ting.
Chokolade-ingefær cookies
75 gram margarine
2 spsk sirup
1 tsk stødt ingefær
25 gram kandiseret ingefær
1 tsk vanillesukker
100 gram sukker
100 gram mel
½ tsk bagepulver
33 gram chokolade
Hak ingefær og chokolade meget fint og put i en skål med mel, sukker, vanille og bagepulver. Rør godt rundt. Smelt margarine, sirup og stødt ingefær i en gryde og hæld over melblandingen – rør godt rundt den dejen samler sig. Chokoladen vil smelte, det er meningen. Saml dejen til en kuglen, den er meget blød. Læg den i køleskabet en times tid. Rul til kugler på størrelse med en lille valnød og tryk flad med en gaffel. Bages ved 175 grader i 12 minutter. Sættes til afkøling på en rist.
ContinueBoganmeldelse: Vegan Cupcakes Takes Over The World
Indtil for et par dage siden ejede jeg ikke en vegansk kogebog. Jeg ejer masser af almindelige kogebøger, men slet ingen veganske. Jeg tror måske jeg havde en eller anden sær ide om at det var snyd at lade sig inspirere af andre kogebogsforfattere, når man sad og skrev på sin egen. Men så gik det op for mig at jeg aldrig ville udvikle mig, rent kulinarisk, hvis jeg ikke tog mig sammen og fik fat på et par bøger af den slags der har god ko-karma. Så idag vil jeg indvie jer i en af dem – Vegan Cupcakes Takes Over The World, af Isa Chandra Moskowitz og Terry Hope Romero. Isa er, ifølge en af hendes andre kogebøger jeg vil skrive om senere, anarka-feminist, hvilket overhovedet absolut ikke var grunden til at jeg købte to af hendes bøger. Nej. Sådan er jeg ikke. Anarka-feminist og veganerkogebogsforfatter. Lyder det som andre vi kender? Gør det? Gør det?
Okay, jeg tager lige en stesolid. VCTOTW er en smart lille bog i et ligeså smart pink/lilla/orange design. Der er 75 opskrifter, og jeg vil slet ikke afsløre hvor mange af dem, jeg har testet af. Jeg har tidligere bagt et par stykker fra bogen, som jeg fandt på nettet – og bogen skuffer bestemt ikke. Må jeg anbefale Chocolate Mint Cupcakes og Sexy Lowfat Vanilla Cupcakes. Der er en grundig gennemgang af ingredienser, redskaber, troubleshooting og det hele er skrevet i et fedt humoristisk sprog, blottet for den der Holier-Than-Thou præken man alt for tit ser hos veganere (mig selv ingen undtagelse hvis det stikker mig, skal jeg med beklagelse indrømme).
Billederne vil give dig lyst til at æde bogen, men lad være med det – bag et par cupcakes istedet. De fleste opskrifter bruger ingredienser der er forholdsvis enkle af få fat på. Nogen af frosting-opskrifterne kræver shortening, hvilket man ikke kan købe i danske supermarkeder. Derimod kan man købe det hos Food From Home, og ellers kan man bruge f.eks Nutana plantemargarine og reducere væskeindholdet lidt. Der bruges også soyamælkepulver i nogen opskrifter, hvilket burde kunne købes hos en god helsekost. Evt kan man bede om at få det bestilt hjem. Agavesirup figurerer også, hvilket man ligeledes burde kunne købe i en god helsekost.
Bogen er skrevet på et ligetil og ikke-alt-for-indviklet sprog, og eneste minus er at amerikanerne altid skal bruge cups og ounces istedet for gram – så hav et par decilitermål ved hånden, for køkkenvægten duer ikke.
Vegan Cupcakes Takes Over The World kan købes hos Amazon.co.uk. Og sikkert andre steder også. Men fra UK er der ingen told.
Forfatterens hjemmeside er også et besøg værd: The Post Punk Kitchen.
ContinueTofu scramble med ristet salvie
Jeg er skruk. På den der lede måde, hvor man udfører bagholdsangreb på uskyldige mødre for at glo ned i barnevognen og sige “ÅÅÅÅÅÅÅÅH” mens æggestokkene roterer i underlivet. Når man er skruk OG single, er den helt gal. For så begynder man at vurdere alle mænd der går forbi og give dem karakterer for ting som sundhedstilstand, udseende, højde og – hvis man er i Netto – madvaner.
For at det ikke skal være løgn, så er Århus lige nu plasteret til med reklameplakater for den nye Narnia film, med et kæmpe billede af ham her. Hver gang bussen kører forbi sådan en plakat, så springer mine æggestokke ud af ryggen på mig i bedste kamikaze stil og hager sig fast til reklamesøjlen så bussen vælter og jeg bliver smidt af. Men helt ærligt, hvad skal jeg gøre? Mit biologiske ur er gået amok, og han er så fucking lækker en vanvittigt begavet skuespiller med Oscar-potentiale, som jeg respekterer højt grundet hans åbenlyse intelligens.
For jeg objektificerer ikke mænd. Nogensinde.
Men udover at være skruk, så er jeg også blevet afhængig af tofu scramble, siden jeg så en opskrift på Månebarnets blog. Jeg har lavet mange versioner af den, men min favorit er den her med grønne ærter og ristede salvieblade. Prøv den! Og huske at bruge silken tofu, så får det en dejlig cremet konsistens, som endda er bedre end røræg – fordi det ikke har den fede smag eller den samme tendens til at blive tør.
Tofu scramble, 2 pers
1 dl grønne ærter
2 kartofler
½ lille løg
300 gram silken tofu
2 tsk gærflager
½ tsk salt
½ tsk gurkemeje
½ tsk karry
6 store salvieblade
Olie
Hæld tofu, gærflager og krydderier i en skål og mas det sammen med en gaffel til det ligner røræg. Sæt til side. Skær kartoflerne i tændstikker og hak løget fint. Steg det i lidt olie til kartoflerne er møre og løgene klare. Det tager ikke så lang tid. Put ærterne på panden og hæld tofu blandingen over. Rør det hele godt rundt og steg tofuen et par minutter til noget af væden er fordampet. Smag til med peber og evt mere salt. Tag af panden og hæld på to tallerkener. På en – ren – pande varmes lidt olie og salviebladene ristes på hver side til de er mørke. De bliver helt sprøde når de kommer af panden, men pas på – de er pissevarme, jeg fik et brændsår. Læg 3 blade på hver portion scramble og server straks.
Continue