Inden jeg bliver berømt…
Nu hvor jeg sikkert bliver berømt og berygtet og en rig kapitalist, er der lige en ting, vi skal have ud i verden. Vi ved jo alle, at når man bliver berømt, så kan man risikere at få gravet smuds og snavs for sin fortid frem, og selvom det vist sjældent sker for forfattere, så har jeg jo stadig den der plan om at blive gift med Orlando Bloom/Michael Flatley/Gordon Ramsay, og så er det jo ligesom sket med privatlivet. Og der er een ting, jeg altid er blevet mobbet på det groveste med, af mine såkaldte “venner”, især den Blåternede. Jeg er nemlig, på 12. år, mega fan af The Kelly Family. Folks første reaktion er som regel at vræle af grin, og når de så opdager at jeg mener det alvorligt, så begynder de at overveje om jeg mon hallucinerer igen.
Og mens de bakser med slige tanker og overvejer om de nogensinde vil ses offentligt med mig igen, vandrer mine tanker tilbage til teenageårene hvor mig og veninden købte tyske popblade og tapetserede vores værelser med plakater, sled CD’erne op og kyssede Paddy’s billede hver aften. Og morgen. Og eftermiddag. Hvilket jo selvfølgelig var grov objektificering, men altså – jeg vidste ikke bedre. Jeg var kuns en teenager, der ikke færdedes i revolutionære miljøer, hvor jeg kunne lære om den rette måde at dyrke idoler uden at udsætte dem for politisk ukorrekt tilbedelse. Forrige år fik jeg endelig muligheden for at se dem live (med min daværende svigermor, for det ikke skal være løgn), og så var cirklen ligesom sluttet. Paddy er vist blevet munk, hørte jeg noget om… ah well. Errare humanum est, som man siger.
Errare humanum est. Hvad betyder det? Det skal jeg fortælle dig – det betyder “Hvis du kan læse det her, har du ikke noget liv. Fis tilbage til fåreflokken, fister. Latin er kun for indtørrede gymnasielærere der ikke får sex nok.”
Og mon ikke Paddy Kelly, når han står op kl 3 om morgenen i det der kloster, for at bede, tænker – dammit! Jeg skulle alligevel have giftet mig med hende danskeren fra Århus, der sendte alle de mærkelige kærlighedsbreve. Ah well. Errare humanum est.
