Bitter sommersalat med sød vinaigrette
Nåh. Dag 2 på Øre-Detox. Og gæt hvad – min øresusen er så godt som forsvundet. Det var godtnok alligevel hurtigt. Og fantastisk dejligt. Ikke noget med at vågne med en fodboldfløjte i øret. Og ikke nok med det, jeg fik en email fra en, der oplevede lignende symptomer på meget sukker og mælk. Hvad kan man lære af det? Stol altid på din mavefornemmelse.
Medmindre mavefornemmelsen prøver at tvinge dig til at gå op og købe en pakke Oreos og nomme dem allesammen på een gang. Jeg har ikke haft så vilde sukkerabstinenser som sidst jeg smed det ud, men nu ved jeg også efterhånden hvordan jeg skal tage trangen. Desværre meldte den velkendt madlede sig i morgen. Æv bæv. Jeg må ikke spise sukker og mælkeprodukter, så derfor VIL JEG HAVE DET LIGE NU OG HER BASTA! Det var det samme, der skete da jeg hoppede af veganervognen i februar, så jeg har brugt noget tid på at researche hvad hulen andre veganere spiser og hvordan de kan holde det ud. Så gik det op for mig at jeg slet ikke spiser varieret nok – og alt for lidt grøntsager og for lidt sundt fedt. Og med for lidt sundt fedt må hjernen nøjes med fedtsyrer fra det usunde fedt – og så kan vi vel selv komme med et uvidenskabeligt bud på hvad det gør.
Så jeg gik op og raidede min køkkenhave. Den er efterhånden ved at ligne noget der så småt kan spises. Min salatblanding står fint, især den del af det, der er vild rucola. Så jeg måtte pænt hive et par hoveder op, så der var plads til den arme cos-salat og lollo rosso’en. De sad og sniflede nede under rucolaens lange blade. “Bohoooo,” sagde de, “rucolaen mobber. Vi får ingen sol og lever et trist og mørkt liv i skyggen.” Da jeg så hev et par rucola hoveder op MED rod, for at forhindre yderligere marginalisering af de små stakkels babyblade, blev jeg kåret til Miss Salad-Warrior 2008 og fik en fin halskæde af flettede ørentviste. Af mit hjertes godhed donerede jeg halskæden til nærmeste babysalathoved, der straks blev offer for ørentvistenes pludseligt opståede appetit på salat. Ups.
Så jeg skyndte mig at liste over til løgene, der står med store toppe nu. De toppe kan man spise, de smager lidt som stærk purløg. Og hvis man kniber toppene af, bruger løget mere krudt på at vokse sig stort, end på at sætte blomster. Smart! Jeg hev også et enkelt løg op og tog med hjem. Og til sidst faldt jeg over en stor syre (planten altså) og tog toppen med hjem. Frøene smager godt i salat, men husk tandtråd.
Og så var det jeg snød lidt. For salaten ville jo blive bitter – ergo puttede jeg lidt agave nektar i vinaigretten. SHAME! Men det smagte godt. I have no regrets. Udover at salaten ville ha været perfekt med laks. Jeg måtte nøjes med at få min protein fra en portion grønne linser.
Iøvrigt er vi nu 4 til den kommende veganer-madklub. Så kom nu… I vil gerne og nu tør I godt melde jer til – I bliver ikke de eneste. Og jeg bider ikke. Ikke andre end Gordon Ramsay i alt fald.
Bitter sommersalat med sød vinaigrette, 2 sultne veganere
1 stort bundt vild rucola
1 lille håndfuld løgtoppe
10 radiser
3 store tomater
1 nyt hvidt løg
Frøstanden fra en syreplante
Vinaigrette
3 spsk olivenolie
1 spsk hvidvinseddike
1 spsk agave nektar
Salt og peber
Skyl alle grøntsager grundigt. Skær rucolaen i strimler og hak løgtoppene som purløg. Skær løget i tern og radiserne i skiver. Hak tomaterne groft. Rib frøene af syren og kasser stænglen. Bland det hele i en stor skål.
Pisk vinagretten sammen og smag til med salt og peber. Brug små stykker salat til at smage om den er som den skal være. Hæld vinaigretten over og bland forsigtigt rundt. Serveres til linser, tofu eller andet protein.
