Archive for June, 2008
Inden jeg bliver berømt…
Nu hvor jeg sikkert bliver berømt og berygtet og en rig kapitalist, er der lige en ting, vi skal have ud i verden. Vi ved jo alle, at når man bliver berømt, så kan man risikere at få gravet smuds og snavs for sin fortid frem, og selvom det vist sjældent sker for forfattere, så har jeg jo stadig den der plan om at blive gift med Orlando Bloom/Michael Flatley/Gordon Ramsay, og så er det jo ligesom sket med privatlivet. Og der er een ting, jeg altid er blevet mobbet på det groveste med, af mine såkaldte “venner”, især den Blåternede. Jeg er nemlig, på 12. år, mega fan af The Kelly Family. Folks første reaktion er som regel at vræle af grin, og når de så opdager at jeg mener det alvorligt, så begynder de at overveje om jeg mon hallucinerer igen.
Og mens de bakser med slige tanker og overvejer om de nogensinde vil ses offentligt med mig igen, vandrer mine tanker tilbage til teenageårene hvor mig og veninden købte tyske popblade og tapetserede vores værelser med plakater, sled CD’erne op og kyssede Paddy’s billede hver aften. Og morgen. Og eftermiddag. Hvilket jo selvfølgelig var grov objektificering, men altså – jeg vidste ikke bedre. Jeg var kuns en teenager, der ikke færdedes i revolutionære miljøer, hvor jeg kunne lære om den rette måde at dyrke idoler uden at udsætte dem for politisk ukorrekt tilbedelse. Forrige år fik jeg endelig muligheden for at se dem live (med min daværende svigermor, for det ikke skal være løgn), og så var cirklen ligesom sluttet. Paddy er vist blevet munk, hørte jeg noget om… ah well. Errare humanum est, som man siger.
Errare humanum est. Hvad betyder det? Det skal jeg fortælle dig – det betyder “Hvis du kan læse det her, har du ikke noget liv. Fis tilbage til fåreflokken, fister. Latin er kun for indtørrede gymnasielærere der ikke får sex nok.”
Og mon ikke Paddy Kelly, når han står op kl 3 om morgenen i det der kloster, for at bede, tænker – dammit! Jeg skulle alligevel have giftet mig med hende danskeren fra Århus, der sendte alle de mærkelige kærlighedsbreve. Ah well. Errare humanum est.
ContinueLækre gulerodsboller med spelt
Først vil jeg lige undskylde for billedet – igen. Det er ikke fordi jeg sådan synes I skal glo på close-ups af min halvspiste mad, men det første billede jeg tog, blev dårligt. Og der HAVDE jeg jo sat tænderne i brødet. Desuden er det en god måde at desensitivere sig selv på. Folk er simpelthen blevet så sarte. “Ad der er en larve på kålhovedet… ad der er jord på kartoflerne… ad der er socialister i Folketinget.” Tag jer nu sammen, for fanden.
Right. Og så sidder jeg her lørdag aften og blogger. Men det er ok – jeg er efterhånden nået den alder, hvor jeg kan gøre det uden at ligne en taber uden liv. Havde jeg været 22, så havde jeg været en taber. Men jeg bliver 30 om 2½ år. Jeg kan ligeså godt vænne mig til at mit liv er slut. Og desuden er jeg ved at læse alt om opstart af virksomhed, og prøve at forstå noget af det. Jeg har nemlig besluttet mig for at starte et lillebitte forlag op, som min bog kan blive udgivet på. Men er det måske nemt? Nope. Jeg kan ikke finde hoved og hale i det, og det er takken for at være ærlig og ville betale skat af de penge man (forhåbentlig) tjener på sin bog – og forhåbentlig kunne udgive flere i fremtiden. Jeg kunne også bare sige fuck det og sælge bogen sort! Men det duer ikke rigtig… ikke når jeg har skrevet om det herinde i alt fald. Desuden er det en god måde at komme af med lidt af den evindelige dårlige samvittighed over at være samfundsnasser på 4. år.
Jeg ville have blogget noget før, men min FTP client havde pludselig besluttet sig for at opkræve penge. Efter at have brugt det skide program i et helt ÅR, er de pludselig blevet grådige og vil have penge. Ok fair nok – de skal også leve. Men jeg skal også leve OG uploade filer til min hjemmeside. Så jeg gik på jagt, og fandt FileZilla, der er opensource. Det må være fint for nu, og takket være FileZilla er der nu atter billeder på bloggen. Hurra!
Jeg har nu leget øre-detox i en uge. Og tabt et kilo i processen. Yay. Jeg ville gerne sige at jeg havde fået det fantastisk og vidunderligt, men jeg åd en pose vingummi igår, og det gav mig symptomer ikke meget ulig alkoholforgiftning. Men så kan jeg vel lære det – onde kemikalievingummier med ondt sukker og onde farvestoffer er YT. Kunne jeg da så i det mindste ha fået lidt energi af det – er det ikke de røde farvestoffer, der skulle gøre børn hyperaktive? Jeg er også et barn, altså af sind. Men når jeg ikke lige æder en pose sukkerslam, så har jeg det faktisk ret godt. Jeg får i alt fald ædt nogen grøntsager. Og så er jeg blevet svært glad for Medjool-dadler med en klat tahin i. Det bliver I nødt til at prøve. Men det der med nul gluten – det droppede jeg lynhurtigt. Det er bare FOR surt. Jeg er glad for mit fuldkornsspelt, og sådan forbliver det. Basta. Især når man bager de her små lækre gulerodsboller. Og flækker dem og belægger dem med chili pesto, marineret artiskok, skivet bøftomat, b-vit gærflager og lidt salt. Chili pestoen er fra Svansø, en af deres eneste veganske pestoer. Og den er lidt stærk *hark*. Men god. Derudover er der agave sirup i, der sføls kan erstattes med almindelig sirup. Men agave sirup er min nye åbenbaring. Den har et glykemisk index på omkring 30, og et glykemisk load på 1,9 eller sådan noget. Hvem fanden gider bruge penge på pissedyr Birkesød, når man kan få øko agavesirup til 40 kr flasken?
Og nu! Uden mere ævl og bævl fra min side:
Gulerodsboller med spelt, 12 stk
3 dl lunkent vand
25 gram gær
2 gulerødder
600 gram fuldkorns speltmel (usigtet spelt)
1 spsk agave sirup
Rør 200 gram af melet ud i vandet og opløs gæren heri. Tilsæt sukker og revne gulerødder. Rør mel i – husk at mængdeangivelsen er cirka, det kan variere en del. Dejen er ret våd, selvom den er så fast at den kan æltes. Lad være med at falde for fristelsen til at putte alt for meget mel i. Ælt godt og læg til hævning 1 times tid. Form til 12 boller og dyp toppen i sesamfrø. Sæt til efterhævning en time mere og bag 15 minutter ved 225 grader. De bliver lidt mørke. Lad være med at spise dem alle på een gang.
ContinueJeg er sulten
Jeg er ved at dø af sult. Måske er jeg allerede død? Måske er jeg død og er kommet i Helvede, hvor man skal leve af discount-mad og billig cola *knib* nej jeg er vist stadig levende.
Phew! Nå, men jeg er altså sulten, fordi jeg lige har sat tofu i lækker marinade. Sagen er den, at jeg solgte en af de fede små slanger idag, fordi slanger åbenbart er verboten herude. Så de røg til salg. Nu mangler jeg kun den sidste, men den tror jeg kommer i pleje istedet. Det er nemlig en “blizzard” kornsnog, der bliver helt hvid når den bliver voksen. Ligenu er den mest lyserød… men jeg solgte kræet og gik på indkøb. Jeg havde nemlig sniglæst på Månebarnets blog at man kan få silken tofu billigt i asiatiske forretninger. Nærmere betegnet til 12 kr pakken. Når man ellers giver 45+ for en pakke, så er det en prisforskel der kan mærkes. For godtnok er det dyre økologisk, men jeg har nu ikke råd til at købe alting økologisk, og da slet ikke tofu. Og SLET ikke nu hvor jeg skal igang med tofu-delen af kogebogen, og sikkert kommer til at lave et par mislykkede retter eller 15. Jeg fandt også mine gærflager (nutritional yeast) i Ren Kost, på samme Månebarns anbefaling. Den sidste pose. Mwahaha.
De får nok flere.
Jeg fandt mange goodies i den asiatiske butik, både af grøntsager men også billig kokosmælk, kokosolie og palmeolie – for ikke at tale om alle de små riskager, der er veganske, men som jeg ikke helt tør købe endnu. De siger godtnok at azuki-paste smager godt, men bønner i slik? Jeg føler mig pludselig meget kulinarisk konservativ. På den anden side har jeg lige købt 5 pakker silken tofu (2 bløde og tre faste) til 45 kr og har tænkt mig at bruge nogen af dem til at lave desserter. Og så er azukibønnepasta pludselig ikke så sært længere.
Jeg er stadig sulten iøvrigt. Måske skulle jeg nappe en avocado… imens kan du besøge omtalte butik og købe din egen tofu.
Far East Trading
Banegårdsgade 36-38
8000 Århus C.
Tlf.: 86-181869
ContinueBitter sommersalat med sød vinaigrette
Nåh. Dag 2 på Øre-Detox. Og gæt hvad – min øresusen er så godt som forsvundet. Det var godtnok alligevel hurtigt. Og fantastisk dejligt. Ikke noget med at vågne med en fodboldfløjte i øret. Og ikke nok med det, jeg fik en email fra en, der oplevede lignende symptomer på meget sukker og mælk. Hvad kan man lære af det? Stol altid på din mavefornemmelse.
Medmindre mavefornemmelsen prøver at tvinge dig til at gå op og købe en pakke Oreos og nomme dem allesammen på een gang. Jeg har ikke haft så vilde sukkerabstinenser som sidst jeg smed det ud, men nu ved jeg også efterhånden hvordan jeg skal tage trangen. Desværre meldte den velkendt madlede sig i morgen. Æv bæv. Jeg må ikke spise sukker og mælkeprodukter, så derfor VIL JEG HAVE DET LIGE NU OG HER BASTA! Det var det samme, der skete da jeg hoppede af veganervognen i februar, så jeg har brugt noget tid på at researche hvad hulen andre veganere spiser og hvordan de kan holde det ud. Så gik det op for mig at jeg slet ikke spiser varieret nok – og alt for lidt grøntsager og for lidt sundt fedt. Og med for lidt sundt fedt må hjernen nøjes med fedtsyrer fra det usunde fedt – og så kan vi vel selv komme med et uvidenskabeligt bud på hvad det gør.
Så jeg gik op og raidede min køkkenhave. Den er efterhånden ved at ligne noget der så småt kan spises. Min salatblanding står fint, især den del af det, der er vild rucola. Så jeg måtte pænt hive et par hoveder op, så der var plads til den arme cos-salat og lollo rosso’en. De sad og sniflede nede under rucolaens lange blade. “Bohoooo,” sagde de, “rucolaen mobber. Vi får ingen sol og lever et trist og mørkt liv i skyggen.” Da jeg så hev et par rucola hoveder op MED rod, for at forhindre yderligere marginalisering af de små stakkels babyblade, blev jeg kåret til Miss Salad-Warrior 2008 og fik en fin halskæde af flettede ørentviste. Af mit hjertes godhed donerede jeg halskæden til nærmeste babysalathoved, der straks blev offer for ørentvistenes pludseligt opståede appetit på salat. Ups.
Så jeg skyndte mig at liste over til løgene, der står med store toppe nu. De toppe kan man spise, de smager lidt som stærk purløg. Og hvis man kniber toppene af, bruger løget mere krudt på at vokse sig stort, end på at sætte blomster. Smart! Jeg hev også et enkelt løg op og tog med hjem. Og til sidst faldt jeg over en stor syre (planten altså) og tog toppen med hjem. Frøene smager godt i salat, men husk tandtråd.
Og så var det jeg snød lidt. For salaten ville jo blive bitter – ergo puttede jeg lidt agave nektar i vinaigretten. SHAME! Men det smagte godt. I have no regrets. Udover at salaten ville ha været perfekt med laks. Jeg måtte nøjes med at få min protein fra en portion grønne linser.
Iøvrigt er vi nu 4 til den kommende veganer-madklub. Så kom nu… I vil gerne og nu tør I godt melde jer til – I bliver ikke de eneste. Og jeg bider ikke. Ikke andre end Gordon Ramsay i alt fald.
Bitter sommersalat med sød vinaigrette, 2 sultne veganere
1 stort bundt vild rucola
1 lille håndfuld løgtoppe
10 radiser
3 store tomater
1 nyt hvidt løg
Frøstanden fra en syreplante
Vinaigrette
3 spsk olivenolie
1 spsk hvidvinseddike
1 spsk agave nektar
Salt og peber
Skyl alle grøntsager grundigt. Skær rucolaen i strimler og hak løgtoppene som purløg. Skær løget i tern og radiserne i skiver. Hak tomaterne groft. Rib frøene af syren og kasser stænglen. Bland det hele i en stor skål.
Pisk vinagretten sammen og smag til med salt og peber. Brug små stykker salat til at smage om den er som den skal være. Hæld vinaigretten over og bland forsigtigt rundt. Serveres til linser, tofu eller andet protein.
Madklub i Århus?
Jeg gik lige og fiflede med tanken om at lave en form for madklub i Århus. Eller noget. Vegansk, selvklart, men ikke kun for veganere – så kunne jeg jo ikke rigtig selv være med.
Og så tænkte jeg, at jeg ville smide ideen ud på bloggen her. Jeg har et bord med plads til mange og en Veganerkat, der elsker gæster. I kan evt sende mig en email, hvis I vil være med til at stable noget på benene.
Der er allerede et par stykker der har meldt sig under fanerne. I vil gerne… /jedi handwave.
ContinueSuper Power Hippie Havregrød med kokos og rosiner
Lilla havregrød med kokos og rosiner. Jeg farvede den med en dråbe af de farver, jeg bruger når jeg laver kage. Hæhæ. Det var sjovt.
Ahem.
Jeg stod jo op i morges og tænkte “fuck”. Morgenmad. Jeg har jo forelsket mig i havregrød med uraffineret melasse sukker på, og spist det flere gange dagligt i perioder hvor det “føltes rigtigt”. Og min tarm har været evigt glad for det. Men nu røg sukkeret altså ud, og så måtte jeg genopfinde den dybe tallerken.
“Der er gluten i havre.” NEJ DER ER ER IKKE. Jeg har en særlig barriere ved min hoveddør, hvor al gluten bliver suget ud af havregryn, når jeg bærer dem indenfor. Ok? Godt så.
Men jeg måtte genopfinde den dybe tallerken, det var en nødvendighed, for hvad skulle jeg ellers spise havregrøden af? Så jeg smed lidt vanillekorn, kokosmel og rosiner i grøden. Og da den var kølet tilstrækkeligt af, rørte jeg en spiseskefuld økologisk jomfrutidselolie i. Noget med at det mætter og stabilieserer blodsukkeret og giver vigtige fedtsyrer til min hårdt trængte hjerne. Der er en god grund til at det lige er tidselolien jeg bruger, men jeg kan sgu ikke helt huske hvad det er. Kan I ikke bare forestille jer, at jeg har skrevet en hel masse vildt klogt om tidselolie? Ulempen ved tidselolie er at det ikke må opvarmes, så jeg spiste grød der var mere kold end jeg havde foretrukket. Men det smagte faktisk rigtig godt. Hvis jeg kan få fat i noget tørret papaya jeg kan smide i, tror jeg godt jeg kan blive afhængig af min tropiske havregrød. Som er lilla. Det gav altså lige det sidste touch…
Super Power Hippie Havregrød med kokos og rosiner
3/4 dl havregryn
1½ dl vand eller havremælk
1 spsk kokosmel
2 spsk rosiner
Et nip vanillepulver
Et nip salt
1 spsk koldpresset jomfruolie efter eget valg
Bland det hele, pånær salt og olie i en gryde og bring i kog. Kog et minuts tid under omrøring. Tag gryden af varmen og rør salt i. Lad køle af til du kan stikke en finger i uden at brænde dig, og rør så olien i. Spis!
ContinueDetox dit… øre
Jeg har i et par uger døjet med on/off øresusen i højre øre. Mest når jeg ligger ned. Gæt selv hvilke undere, det har gjort for min nattesøvn. I torsdags fik jeg så nok, og gik til lægen. “Aha,” sagde han, og gloede i mit øre. “Aha,” sagde han og tog mit blodtryk. Så tog han en høretest. “Aha,” sagde han. og meddelte mig at min hørelse var let nedsat på højre øre. Så fremover, når jeg møder idioter, vil jeg bede dem tale til mit højre øre. Så kan jeg sige til dem: “Beklager – jeg hører ikke så godt, især bogstaverne “DF” i fornævnte rækkefølge volder store problemer.”
Doktormanden meddelte mig at jeg havde tryk i øret, forårsaget af forkølelse eller noget betændelse. Så min indre fodboldfløjte er kun midlertidig. Hurra! Men så tænkte jeg – jeg har sgu da ikke været forkølet. Jeg har ikke engang været syg. Til gengæld har jeg haft et grotesk overforbrug af mælk og sukker. Var der ikke noget med at mælkefri kost kunne hjælpe børn med mellemørebetændelse? Jo… det var der vist. Så måske var det tid til at smide mælken helt ud. Ikke sådan “for det meste”, men helt ud. Så kom Oprah Winfreys “21 day cleanse” mig for øre. Det gode øre altså, ellers havde jeg sikket overhørt det. Ingen gluten, sukker, alkohol eller animalske produkter. Med andre ord, en super-duper hardcore version af Kernesund Familie.
Den kur kørte jeg i februar/marts. Bortset fra at det ikke var en kur, men et forsøg på at ændre livsstil. Åh mand hvor var det bare det mest røvsyge…
Så jeg gjorde det eneste rigtige. Jeg sendte Den Blåternede en SMS. Hun er uden computer for tiden, og lider frygteligt under det, så jeg tænkte at tanken om mine mulige 21 dages lidelse ville muntre hende op. Desværre støttede hun ideen, og vi blev enige om at det kunne være interessant at se om det også havde positiv effekt på min angst. Og så var der ligesom ikke nogen vej udenom.
Jeg glæder mig til at blive befriet for min indre fodboldfløjte. Og til at blogge sær veganermad de næste 3 uger. Nu vil jeg sætte min begynder-yoga DVD i maskinen. Hvis jeg brækker nakken skal Bedstevennen have Veganerkatten og mit elskede vitrineskab. Den Blåternede må få indholdet af mine køkkenskabe, Kagekonen og Randers-Damen må slås om alt mit kagegrej.
ContinueMidsommer frokost
Idag er det sommersolhverv. Helt præcis kl 1.59 i nat, ifølge DMI’s hjemmeside. Her i huset hedder det Midsommer og fejres traditionen tro med Bedstevennen, der stadig skal have hvilet ud ovenpå eksamen. Vi havde også inviteret Den Blåternede, men hun synes vi er pinlige og barnlige, så hun blev hjemme på øen og mediterede.
Jeg lagde hårdt ud med at forære Mr Eksamen følgende kage, så han aldrig glemmer sit politiske ståsted selvom han skal ud i det pulserende erhversliv, hvor kapitalismens lange kløer venter bag hvert hjørne og truer med at slå klo i uvidende anarkister (ikke mig forstås, jeg er true og 1337 og fucking fejlfri til fingerspidserne. Og hvis du giver mig 200 kr skal jeg fortælle dig hvordan jeg gjorde). Og ja. Jeg glemte prikken over Å. Lev med det.
For en gangs skyld gad jeg ikke obssesse over menu, endsige planlægge den. Jeg havde laks og rejer med skal i fryseren, og de blev tøet op. Så gik vi i Kvickly og købte jordbær, pesto og danske radiser. Bagefter raidede vi min køkkenhave for egebladssalat og spæde rødbedeblade. Jeg lavede flade kartofler, laks og rejer i samme fad, smurte laks og kartofler med pesto og så i ovnen ved 200 grader i 20 min. Salaten blev et miks af rødløg, egebladssalat, rødbedeblade, jordbær og radiser, med en simpel vinagrette tilsat tørret dild. Og ved siden var den obligatoriske humus og fuldkornsspeltbrød.
Og til dessert fik vi vandbakkelser, som jeg bagte i et anfald af spontanitet lige efter frokosten. De blev fyldt med flere jordbær og en bette klat creme chantilly. Se! Man behøver slet ikke planlægge noget som helst, endsige stresse i køkkenet og lave overdådige desserter og ti retter – simpelt kan være perfekt. Så lærte jeg også det. Det bliver min pengepung glad for.
Og dertil fik vi min hjemmebryggede mjød. Jeg bryggede den sidste midsommer, så den har stået og lagret og hygget sig i et helt år. Nu er det ikke fordi jeg vil prale eller noget (ha), men jeg brygger ret fantastisk mjød.
Desværre (heldigvis?) drikker jeg meget sjældent, så de oprindelige 25 liter er kun skrumpet til omkring 18. Der er mjød nok til laaaaaaaaaaaang tid.
ContinueFilosofisk Boghandel, Århus
Jeg var med Bedstevennen på spontan strøgtur, det mente han at han fortjente bare fordi han har bestået sin eksamen. Så vi valsede op og ned af Strøget, en tur i Bruuns, hvor jeg fik eksem af den samlede mængde bruncreme og parfume, der befandt sig blandt ekspedienterne i de såkaldt “trendy forretninger”, og så til sidst ned omkring Hovedbiblioteket. Og der faldt jeg, nærmest bogstaveligt talt, over et skilt. “Filosofisk Boghandel”. OMG! tænkte jeg, det er ligesom i Harry Potter! Måske er der en magisk mur! Måske er jeg i virkeligheden en heks!
Så kom jeg i tanker om at jeg ikke har meget tilovers for folk, der betegner sig selv som “heks”, “hvidtlysarbejder” eller hvilke fantasifulde betegnelser de nu vælger at give sig selv (selvom det sådan set ikke rager mig), og nøjedes med at puffe Bedstevennen indenfor, hvor dørklokken var et vindspil, der larmede som en hel kirkekoncert. Det var ligesom at være hensat til de små butikker i London, jeg er så vild med at gå på opdagelse i. Og “små” er den rette betegnelse, men det er imponerende hvad indehaveren formår at pakke sammen på så lidt plads. I kælderen er der enorme mængder bøger, både på engelsk og dansk, både brugte og nye. Og der er ikke engang 2 meter til loftet, så lad være med at tage de høje støvler på. Bedstevennens 185 cm gjorde at han nær havde givet sig selv hjernerystelse på nogen rør der løb under loftet. Tag evt hjelm på.
Jeg udså mig nogle bøger, der skal med hjem næste gang der er overskud på kistebunden. Og indehaveren er meget hjælpsom og entusiastisk, og skaffer gerne ting hjem hvis du skal bruge dem (blev vi forsikret flere gange). Men tag selv ned og kig, eller tjek hjemmesiden ud først.
Filosofisk Boghandel
Vestergade 39 (den lille smøge til højre for Hovedbiblioteket)
8000 Århus C
Nu har jeg set alt
Jeg fik en email fra Susanne med følgende billede vedhæftet.
Til ære for Kagekonen poster jeg billedet her på bloggen. Du behøver ikke takke mig! Din glæde er løn nok i sig selv.
(er der nogen, der ved hvordan man eventuelt laver sådan en pizza….?)
Continue