Linsegryde med koriander – vegansk

Det måtte jo ske en dag. Min blåternede veninde er blevet veganer vegetar, der ikke spiser animalske produkter. Hun er lidt twitchy over det, så jeg lovede at hænge hende ud på bloggen. Eller lovede jeg ikke at hænge hende ud… hmm. Jeg kan ikke huske det.
Men udhængning er hermed en realitet. Ahaha *pege fingre*.
Hvorom alting er, så passede det meget godt med at jeg kan blogge lidt veganermad igen. Mit hoved (og min mave) trænger til noget let mad, og mine køkkenskabe er så fulde af linser og bønner at jeg bliver nødt til at bruge af dem, hvis jeg skal gøre mig håb om at have plads til næste forsyning af soyamælk. Og Frk Blåtern skulle jo nødig dø af fejlernæring!
I morgen vil jeg se om resterne smager godt i en samosa.
Linsegryde med koriander – 2 pers
1 rødløg
1 tsk grøn karry pasta
50 gram røde linser
1 dåse hakkede tomater
250 gram kartofler
1 tsk spidskommen
En håndfuld frisk koriander
Salt
Hak rødløget og svits det i lidt olie til det er blødt. Tilsæt karrypasta og svits et par minutter. Hæld tomaterne i og skru ned. Lad det simre ved lav varme omrkring 20 minutter. Skyl linserne godt og skær kartoflerne i tern. Hæld ned til tomaterne og tilsæt ca 1,5-2 dl vand, så kartofler og linser har noget væde at koge i. Kog møre, ca 20 minutter. Smag til med salt og tag gryden af varmen. Rør finthakket koriander i og server med brød til.
2 Comments
Jeg synes din blog er så hyggelig at komme forbi .. mmm samosaer!
Det vil være genialt i en samosa. ELSKER små “madpakker” med guf i. Elsker også at bruge rester til noget andet dagen efter