Mini tærter med laks

I tirsdags var det Museums Dag. Altså ikke offentligt, bare for mig og de stakkels mennesker jeg tvang til at tage med. Først var jeg på Naturhistorisk Museum. Med min ex-mand. Og nej, det var ikke forsinket hævn eller noget, Naturhistorisk er faktisk et rigtig spændende museum. Hvis man kan lide naturhistorie og biologi og sådan. Og det kan jeg. Og jeg kan trampe rundt i timevis og glo på støvede fugle og sige “nej SE lige der, DEN der fugl, den er uddød i Danmark” og “æh – hvorfor har zebraen viskestykke på?”. Det viste sig så at zebraen havde viskestykke på (blåternet endda), fordi konservatorerne var ved at friske dem op, og en eller anden væske ikke måtte fordampe for hurtigt. De stakkels udstoppede dyr er mellem 100 og 50 år gamle, og trængte gevaldigt til en makeover og en vask. Jow jow. Man kan få sådan en medarbejder til at fortælle mange spændende ting, når man er eneste museumsgæst. Han livede også gevaldigt op da vi trådte ind ad døren, og faldt næsten bagover af glæde da vi købte årskort. Det er fandme rart at se folk, der er glade for deres arbejde.

Men det bedste fandt vi uden foran museet, ved Universitetets andedam.

Årh de var da lige til at kramme. Hvis de altså ikke havde haft en militant ande-mama til at passe på sig. Vi gav dem lidt brød istedet, og bidrog dermed til den stigende overvægt hos danske ænder. Hvilket jeg først kom i tanker om bagefter. Næste gang får de et æble istedet.

Så sendte jeg exmanden hjem og tog i Den Gamle By med min bedste ven (hvor jeg også har årskort, fordi det ellers koster 100 kr at komme ind), hvor vi spiste frokost ved siden af en skoleklasse og belurede en lille flok unge, der var så sortmalede at de opsugede alt lys omkring sig. Jeg blev lidt misundelig. Fordi hvis sådan en 16 årig ifører sig sort tøj med flere nitter end Titanic, lilla hår og ½ cm kohl – så er han/hun “anderledes” og “modig” og “ung og oprørsk” (eller “en skide emo-unge”, men det er ikke pointen her). Men hvis JEG gør det samme, så er jeg “kikset” og “desperat efter at være ung igen”. Det er fandme ikke fair.

Og så klæder sort mig bare overhovedet ikke.

Men istedet for at græde over spildt ungdom, gik vi på opdagelse i husene. Jeg ved ikke om min ven rullede med øjnene da jeg for 30. gang sagde “ååååååååååÅÅÅÅÅÅÅÅH SE LIGE DEN DER” og pegede på et hvilketsomhelst givent møbel fra 1500 tallet. “Sådan en vil jeg også have!!” Sagen er den, at jeg er vild med indretningen i de gamle huse. Deres fine, malede møbler med krummelurer og deres smukke køkkenet med brændekomfur og ternede forhæng, møbler med fløjl og frynser og… og. Og da vi gik ind i Apoteket, så døde jeg. Jeg vil også have et kæmpe rum med væg-til-væg skuffer fyldt med urter og ingredienser og… ting. En skønne dag… en skønne dag. Nu skal jeg først have mine broderede undergardiner hængt op.

Og jeg ved godt jeg sprang det ALLER vigtigste over. Nemlig hvad vi fik at spise. Vi fik de her fancy’e små tærter. Jeg har krejlet mig til 24 fine små tærte/linse forme i metal. 12 runde og 12 ovale. De skulle prøvekøres. Jeg har brugt blade fra peberrodsplanten i tærten her. Men eftersom det ikke er noget, man kan købe, så kan det erstattes af spinat. Hvis du da ikke har en peberrod stående i haven, som visse heldige individer (vi-nævner-ingen-navne-men-det-er-mig-selv-jeg-mener).

I tærtedejen har jeg brugt spelt. Min spelt er godtnok sigtet spelt, men jeg ved ikke hvor godt de sigter tingene ude på Aurion. I alt fald er det fuld af usigtede skaldele og minder mest af alt om en blanding af grahamsmel og alm mel. Ikke at det er dårligt – det smager fantastisk. Som grovtærtedej.

Mini tærter med laks, 20 styk
250 gram speltmel
150 gram smør
1 æg
½ tsk groft salt
Evt et par spsk vand

Bland mel og salt. Gnid smørret ud i melet og ælt hurtigt sammen med ægget. Hvis dejen er meget svær at arbejde med kan en eller to spsk vand blandes i, men husk at vand i dejen går ud over teksturen og gør tærten mindre sprød. Læg på køl en times tid. Rul ud og læg i små, smurte tærteforme – de skal smøres med fast fedt, som smør eller margarine, ellers kan dejes få problemer med at holde formen under bagning. Læg bagepapir og tørrede bønner/ærter/ris i hver form og blindbag 15 minutter ved 200 grader mens du laver fyldet.

Fyld
1 stort bundt peberrodsblade eller spinat
4 æg
1½ dl creme fraiche
2 stykker laksefilet
Salt og peber
Tørret dild

Laksen skæres i stykker, der lige passer i en lille tærte. Peberrodsbladene hakkes fint. Æg røres med creme frainche. Smag til med 1 tsk salt og lidt peber, samt 1 tsk tørret dild. Læg et stykke laks i hver tærtebund og dæk med peberrodsblade. Hæld æggemasse over. Bages 25 minutter ved 200 grader, eller indtil æggemassen er stivnet. Køl af i 10 minutter og vend så forsigtigt tærterne ud af formene og server – eller køl helt af på en rist og pak i madkurven. Alternativt kan du servere de små tærter i deres forme.