Archive for May, 2008
David Lebovitz
Jeg bliver nødt til at sende jer allesammen hen til David Lebovitz. Manden er forfatter til en af de bedste bøger om is i verden, og så skriver han fremragende. For ikke at tale om alle de vidunderlige opskrifter han lægger ud.
Jeg er fan. Go visit! Nu- jetz – now.
ContinueAsparges med ristet brødkrumme og feta
Nå. Der kom ikke nogen tilbud om chefredaktør stillinger igår. Så jeg er gået tilbage til at lave mad igen. Nogen påpegede at jeg nok var lidt for kontroversiel i mine holdninger til en sådan stilling. Men for helvede – hvad så med politikerne? De lukker meget værre ting ud hver eneste dag, og dem har vi sgu givet mandat til at styre landet! Jeg kan højest lave en international diplomatisk krise… altså. Arla har kun godt af at tjene lidt færre penge.
Men folk er så sarte. Det er det samme med aktionen i Kastrup igår. Folk tsk’er og task’er og siger at det da også er for dårligt at sådan nogen lømler får lov at gå frit omkring i gaderne, og at vi må stole på demokratiet. Og måske er det for dårligt, men det er ikke vejen frem, bla bla. Jeg måtte undertrykke min trang til at gå hen til fremmede mennesker og bonke dem i hovedet. For helt ærligt – luk nu røven. I det mindste er der nogen der gør noget aktivt, istedet for at sidde på deres flade røv og snakke om hvor totalt meget for dårligt det er. Og bagefter stå i kø for at vaske hænder, når det er gået galt.
Nu er det lykkes mig at blive så muggen at jeg slet ikke ved om jeg har lyst til at blogge opskriften her. Men jeg har jo et ry og rygte at tænke på, og asparges sæsonen er kort.
Og så vil jeg godt lige benytte lejligheden til at brokke mig over det der med feta. Hvorfor helvede er det lige at det hedder “salat tern” nu? Før den nye lov ang feta kom, var det kun den billige fedtreducerede møgfeta der hed “salat tern”. Og nu! Nu er jeg tvunget til at bruge “salat tern” hvis jeg skal have Løgismoses økologiske fe… salat tern. Grrr.
Asparges med ristet brødkrumme og feta – 4 pers
1 bundt asparges
200 gram frisk hvidt brød
en stor håndfuld frisk persille
ca 100 gram feta
Olivenolie
Giv brødet en tur i blenderen eller foodprocessoren til det er findelt. Hak persillen fint. Del fetaen i små stykker. Sæt til side. Skær de træede ender af aspargesne, og læg dem i et fad. Hæld kogende vand over og lad dem ligge 5 minutters tid, mens du risterr brødkrummen i en lille smule olie på en meget varm pande. Rør hele tiden rundt. Når brødet er sprødt, tages panden af varmen og persillen røres i.
Asparges anrettes på 4 tallerkener og brødkrumme/persille blandingen drysses over. Top med feta. Server straks.
Morgendagens overskrifter
Et par hurtige forslag til morgendagens avisoverskrifter om Lars Løkke:
Løkken strammer om Venstre
Bilagskrisen: En uløkkelig drejning
Til Løkken os skiller
Regeringsparti i krise – Løkken varede kort
Ikke meget Løkke i Venstres bagland
Jeg modtager nu jobtilbud fra landets førende aviser på min mail.
ContinueLinsegryde med koriander – vegansk
Det måtte jo ske en dag. Min blåternede veninde er blevet veganer vegetar, der ikke spiser animalske produkter. Hun er lidt twitchy over det, så jeg lovede at hænge hende ud på bloggen. Eller lovede jeg ikke at hænge hende ud… hmm. Jeg kan ikke huske det.
Men udhængning er hermed en realitet. Ahaha *pege fingre*.
Hvorom alting er, så passede det meget godt med at jeg kan blogge lidt veganermad igen. Mit hoved (og min mave) trænger til noget let mad, og mine køkkenskabe er så fulde af linser og bønner at jeg bliver nødt til at bruge af dem, hvis jeg skal gøre mig håb om at have plads til næste forsyning af soyamælk. Og Frk Blåtern skulle jo nødig dø af fejlernæring!
I morgen vil jeg se om resterne smager godt i en samosa.
Linsegryde med koriander – 2 pers
1 rødløg
1 tsk grøn karry pasta
50 gram røde linser
1 dåse hakkede tomater
250 gram kartofler
1 tsk spidskommen
En håndfuld frisk koriander
Salt
Hak rødløget og svits det i lidt olie til det er blødt. Tilsæt karrypasta og svits et par minutter. Hæld tomaterne i og skru ned. Lad det simre ved lav varme omrkring 20 minutter. Skyl linserne godt og skær kartoflerne i tern. Hæld ned til tomaterne og tilsæt ca 1,5-2 dl vand, så kartofler og linser har noget væde at koge i. Kog møre, ca 20 minutter. Smag til med salt og tag gryden af varmen. Rør finthakket koriander i og server med brød til.
ContinueTomatsalat med rucola og abrikos – og uden ko
Åh tomater. Tomater, der smager af tomat. Og dufter af tomat. Og er modne og søde. Hip hip hurra for de nye danske tomater!
Især dem, der er på tilbud. Såsom den bakke fra Katrine & Alfred jeg skånsomt smed ned i indkøbskurven idag. Det var en vaskeægte multikulturel tomatbakke, der nok kunne få en vis dansk politiker til at dåne. Heldigvis havde de ikke tørklæde på, så var det da gået helt galt. Tænk hvis den ene tomat havde haft dommer-drømme. Så ville det hele være spildt fordi visse politikere tror at en dommer bliver mindre religiøs/højreorienteret/vegetar/homoseksuel ved at smide en beklædningsgenstand. Alle os fornuftige individer ved jo godt at en sådan retorik er noget forfærdeligt ævl. Så jeg købte bakken. Multikulturelle tomater eller ej.
Ved siden af lå en bakke friske abrikoser. De røg med – der findes ikke noget bedre. Og så så jeg den. Bakken. Med rucola salat på tilbud. Og jeg tænkte. Og tænkte. Sagen er den, at jeg i mange år har haft en direkte aversion mod rucola. Der skete jo i de dage at rucola blev enormt moderne. Derfor blev den serveret i flæng på cafeer og restauranter uden nogen som helst omtanke for at rucola både er lidt grov i strukturen, og en anelse bitter. Med andre ord, den skal tygges, i modsætning til andre salat sorter. Desværre var det som om tesen var “jo mere, jo bedre” og der er altså ikke meget fornøjelse i at sidde og kværne hele blade rucola uden dressing og som totalt dominerende i retten.
Men jeg ved jo bedre. Jeg er klog og sådan. Det ved både I og jeg. Så den røg med hjem. Og så bankede jeg den her salat sammen. Jeg har angivet til 1 person, og det er fordi jeg ikke spiste andet end salat. Den kan sagtens deles i to og måske endda 4, hvis I er den type der kun har salat liggende fordi det får 400 grams T-bone steaken til at se sundere ud.
Tomatsalat med rucola og abrikos
4 tomater, gerne i forskellige farver
1 håndfuld rucola, skyllet grundigt og dryppet af
2 abrikoser
Dressing:
1 spsk hvidvinseddike
3 spsk olivenolie
1 tsk tørret dild (eller hakket frisk, men så kan dressingen ikke gemmes)
Salt og peber
Pisk dressingen godt sammen, smag den til med salt og peber. Der er rigeligt dressing, så gem resten i køleskabet.
Riv rucola i grove stykker. Skær tomaterne i både og abrikoserne i tern (uden sten, forstås). Hæld et par spsk dressing over og vend forsigtigt rundt – lad være med at drukne salaten helt. Lad det trække 1 times tid eller spis med det samme hvis du er meget sulten.
Veganerkatten – naturens eget fugleneg
Her ser I grunden til at mit fugleneg stod urørt i vinters.
Jeg håber ikke der er nogen, der melder mig til Standfuglenes Værn. Eller PETA. Eller Lene Espersen.
ContinueMini tærter med laks
I tirsdags var det Museums Dag. Altså ikke offentligt, bare for mig og de stakkels mennesker jeg tvang til at tage med. Først var jeg på Naturhistorisk Museum. Med min ex-mand. Og nej, det var ikke forsinket hævn eller noget, Naturhistorisk er faktisk et rigtig spændende museum. Hvis man kan lide naturhistorie og biologi og sådan. Og det kan jeg. Og jeg kan trampe rundt i timevis og glo på støvede fugle og sige “nej SE lige der, DEN der fugl, den er uddød i Danmark” og “æh – hvorfor har zebraen viskestykke på?”. Det viste sig så at zebraen havde viskestykke på (blåternet endda), fordi konservatorerne var ved at friske dem op, og en eller anden væske ikke måtte fordampe for hurtigt. De stakkels udstoppede dyr er mellem 100 og 50 år gamle, og trængte gevaldigt til en makeover og en vask. Jow jow. Man kan få sådan en medarbejder til at fortælle mange spændende ting, når man er eneste museumsgæst. Han livede også gevaldigt op da vi trådte ind ad døren, og faldt næsten bagover af glæde da vi købte årskort. Det er fandme rart at se folk, der er glade for deres arbejde.
Men det bedste fandt vi uden foran museet, ved Universitetets andedam.
Årh de var da lige til at kramme. Hvis de altså ikke havde haft en militant ande-mama til at passe på sig. Vi gav dem lidt brød istedet, og bidrog dermed til den stigende overvægt hos danske ænder. Hvilket jeg først kom i tanker om bagefter. Næste gang får de et æble istedet.
Så sendte jeg exmanden hjem og tog i Den Gamle By med min bedste ven (hvor jeg også har årskort, fordi det ellers koster 100 kr at komme ind), hvor vi spiste frokost ved siden af en skoleklasse og belurede en lille flok unge, der var så sortmalede at de opsugede alt lys omkring sig. Jeg blev lidt misundelig. Fordi hvis sådan en 16 årig ifører sig sort tøj med flere nitter end Titanic, lilla hår og ½ cm kohl – så er han/hun “anderledes” og “modig” og “ung og oprørsk” (eller “en skide emo-unge”, men det er ikke pointen her). Men hvis JEG gør det samme, så er jeg “kikset” og “desperat efter at være ung igen”. Det er fandme ikke fair.
Og så klæder sort mig bare overhovedet ikke.
Men istedet for at græde over spildt ungdom, gik vi på opdagelse i husene. Jeg ved ikke om min ven rullede med øjnene da jeg for 30. gang sagde “ååååååååååÅÅÅÅÅÅÅÅH SE LIGE DEN DER” og pegede på et hvilketsomhelst givent møbel fra 1500 tallet. “Sådan en vil jeg også have!!” Sagen er den, at jeg er vild med indretningen i de gamle huse. Deres fine, malede møbler med krummelurer og deres smukke køkkenet med brændekomfur og ternede forhæng, møbler med fløjl og frynser og… og. Og da vi gik ind i Apoteket, så døde jeg. Jeg vil også have et kæmpe rum med væg-til-væg skuffer fyldt med urter og ingredienser og… ting. En skønne dag… en skønne dag. Nu skal jeg først have mine broderede undergardiner hængt op.
Og jeg ved godt jeg sprang det ALLER vigtigste over. Nemlig hvad vi fik at spise. Vi fik de her fancy’e små tærter. Jeg har krejlet mig til 24 fine små tærte/linse forme i metal. 12 runde og 12 ovale. De skulle prøvekøres. Jeg har brugt blade fra peberrodsplanten i tærten her. Men eftersom det ikke er noget, man kan købe, så kan det erstattes af spinat. Hvis du da ikke har en peberrod stående i haven, som visse heldige individer (vi-nævner-ingen-navne-men-det-er-mig-selv-jeg-mener).
I tærtedejen har jeg brugt spelt. Min spelt er godtnok sigtet spelt, men jeg ved ikke hvor godt de sigter tingene ude på Aurion. I alt fald er det fuld af usigtede skaldele og minder mest af alt om en blanding af grahamsmel og alm mel. Ikke at det er dårligt – det smager fantastisk. Som grovtærtedej.
Mini tærter med laks, 20 styk
250 gram speltmel
150 gram smør
1 æg
½ tsk groft salt
Evt et par spsk vand
Bland mel og salt. Gnid smørret ud i melet og ælt hurtigt sammen med ægget. Hvis dejen er meget svær at arbejde med kan en eller to spsk vand blandes i, men husk at vand i dejen går ud over teksturen og gør tærten mindre sprød. Læg på køl en times tid. Rul ud og læg i små, smurte tærteforme – de skal smøres med fast fedt, som smør eller margarine, ellers kan dejes få problemer med at holde formen under bagning. Læg bagepapir og tørrede bønner/ærter/ris i hver form og blindbag 15 minutter ved 200 grader mens du laver fyldet.
Fyld
1 stort bundt peberrodsblade eller spinat
4 æg
1½ dl creme fraiche
2 stykker laksefilet
Salt og peber
Tørret dild
Laksen skæres i stykker, der lige passer i en lille tærte. Peberrodsbladene hakkes fint. Æg røres med creme frainche. Smag til med 1 tsk salt og lidt peber, samt 1 tsk tørret dild. Læg et stykke laks i hver tærtebund og dæk med peberrodsblade. Hæld æggemasse over. Bages 25 minutter ved 200 grader, eller indtil æggemassen er stivnet. Køl af i 10 minutter og vend så forsigtigt tærterne ud af formene og server – eller køl helt af på en rist og pak i madkurven. Alternativt kan du servere de små tærter i deres forme.
ContinueThisted Kommune – flyt når du bliver gammel
Jeg læste for en lille uges tid siden, tror jeg det var, at Thisted kommune er begyndt at spare på de ældres mad, for at spare penge.
Først kiggede jeg på forsiden af avisen, for at se om det var 1. april, men det var ikke tilfældet. Så tænkte jeg “nu bliver der da ramaskrig”. Men der blev ikke ramaskrig. Idag har Nyhedsavisen så vedlagt en fin lille madplan, gældende for ældre på plejehjem i Thisted kommune. Og hvilken søllle madplan. Hvis min mor var gammel og på plejehjem, så kan jeg love for at jeg hentede hende hjem med det vuns, så hun kunne få mad nok – for slet ikke at tale om grøntsager nok. Øv hvor jeg synes det er svinsk at spare på maden, til en gruppe, der ikke selv kan protestere. Hvad med om vi begrænsede den mad, politikerne måtte spise når de var til offentlige middage, spiste i kantiner, på cafeer, restauranter, i deres eget hjem? Det er nøjagtig det samme. De ældre får jo ikke deres mad gratis af kommunen. Nej den koster penge, både over skatten og i form af kontant afregning. Og alligevel vil man spise dem af med 50 gram grønt og 1 stykke frugt om dagen. 50 gram grønt!! Jeg gad godt læse den vejledning de har brugt, da de udregnede den kostplan.
“Vi følger statens anbefalinger” siger de. I så fald synes jeg staten skal lave om på sine anbefalinger. Hvor er det da bare nærigt og småligt at servere sådan en underlødig kost for nogen som helst mennesker.
Allerkæreste darling Jan Bendixen. Du udtaler til Nyhedsavisen, at du ikke selv ville nøjes med de mængder, de ældre får. Men alligevel nægter du at lave om på det. Jeg håber nogen skrider ind før du skærer maden helt væk og sætter en pose fuglefrø i gangen istedet.
ContinueKaffehorn og Snigevovser
Mød Snigevovsen. Snigevovsen er den hund, som min mor ikke tog med idag. Og alligevel lå hun ude i min have og åd græs. Snigevovsen er en sniger. Man dækker hende ude i haven og pludselig ligger hun under spisebordet. Efter en hel del roteren rundt, sidder hun pludselig ved Veganerkattens mådskål. Man opdager det ikke før det er for sent. Det er faktisk lidt ligesom Pia K. I starten tror man hun er sådan en nuttet lille trold, men før man ved af det har hun frataget Naser Khader hans statsborgerskab fordi han ikke kan synge nationalsangen bagfra med rødgrød i munden, mens han er religiøst uafhængig højesteretsdommer. Og det selvom man LIGE havde bedt hende dække ude i haven.
Nu er Snigevovsen heldigvis politisk neutral, og gjorde ikke så meget andet end at grave en enkelt koriander op, mens Veganerkatten sad bag naboens plankeværk og sendte onde øjne. Det tog vi dog ikke så tungt, hun er i teenagealderen, og så skal man jo ha lov at være lidt mentalt forstyrret. Men jeg må indrømme at jeg er begyndt at overveje at anskaffe mig en Veganerhund. Nu må vi se, om Veganerkatten kan forlige sig med et sådant bæst i huset.
Men jeg lovede jo at bringe opskriften på de her veganske kaffehorn, så here goes. Hvis du ikke er den lykkelige indehaver af (stenmalet) speltmel (fra Aurion), så kan du bruge alm hvede. Spelt giver dog en fugtigere tekstur og mere nøddeagtig smag. Og husk for himlens skyld at bage hornene på en bageplade beklædt med bagepapir.Noget af fyldet vil nemlig løbe ud og gøre bunden af hornene fantastisk dejligt klistrede, bedre end noget wienerbrød.
Kaffehorn, 16 stk
Dej:
1 revet æble
2 dl kogende vand
2 dl kold rismælk
50 g gær
1 tsk kardemomme
30 gram sukker (jeg brugte min mælkebøttesirup)
1 knsp salt
550 g speltmel
Riv æblet ned i en stor skål og hæld kogende vand over. Tilsæt rismælk. Juster evt temeperaturen, blandingen skal være håndlunken. Tilsæt kardemomme og vanille, samt sukker. Rør halvdelen af melet ud i, og opløs gæren deri. Rør resten af melet i og tæv dejen med en grydeske. Den skal være klistret og blød, og skal ikke æltes på bordet. Bare tæves med grydeskeen. Lad det hæve til dobbelt str, ca en time. Ælt let, med rigeligt mel på bordet, del dejen i to og rul hver del ud i en cirkel, der skæres i 8 trekanter. På hver trekant lægges en spsk fyld. Rulles sammen som et horn og efterhæver ½ time. Pensles med rismælk og bages ved 225 grader i 15 minutter.
Fyld:
75 g margarine
2 spsk nescafe opløst i 2 spsk kogende vand, afkølet
50 gram mørk chokolade
100 gram sukker
Lidt vanille
Rør margarine og sukker sammen. Smelt chokoladen og rør den i. Rør til sidst kaffe og vanille i. Køl af inden det bruges, kan gemmes natten over i køleskab.
ContinueEn RIGTIG mors dags gave
Hvis man ynder at fejre Mors Kapitalist Dag (herhjemme kaldet Røde Mors Dag, fordi vi er så røde at farven er opkaldt efter os), så har jeg lige læst om en fremragende gave, man passende kan give istedet for at mishandle en mængde uskyldige blomster og lade dem dø en langsom og pinefuld død i en vase. Eller chokolade, der med garanti alligevel er af tvivlsom kvalitet, fordi det er lykkes visse danske chokoladeproducenter/kongelige hofleverandører at bilde folk ind, at de laver brilliant chokolade. Og bevares, det er da udmærket. Men 400 gram variantioner over marcipan er ikke noget, der får mig op af stolen.
Istedet for kan du besøge Maternity Worldwide og hjælpe etiopiske kvinder, der har brug for fødselshjælp, men ikke har råd. Det er da oplagt, no? Og hvis det endelig skal være, så kan man da også lige futte ned i Salling og købe en æske Summerbird flødeboller til mutter. Eller du kan gøre som jeg har gjort, og lave det selv. Min mor elsker min hjemmelavede chokolade, og så er det jo en billig oplagt løsning.
Derudover har jeg inviteret hende på eftermiddagskaffe i morgen, uden hund, men med mand, og lavet veganske kaffehorn, som jeg vil blogge når jeg lige har fået mit kamera til at spytte billederne ud. Jeg syntes I fortjente en opskrift efter al den politiske galde jeg har spyet ud over bloggen de sidste par dage.
I kan takke mig senere.
Continue