Archive for March, 2008
Mocha pralines del 2: Mørdej
Så har jeg haft forsøgskaniner på mine mocha pralines. De blev modtaget vældig godt. Dog er der een ulempe: Man kan kun spise en eller to. De er ret robuste – og ret søde. De er oprindeligt beregnet til såkaldt Afternoon Tea, en engelsk skik vi klart burde indføre herhjemme. Jeg har overvejet om jeg skulle indføre den. High Tea med tun til katten og earl grey og agurkesandwich til mig. På blomstret porcelæn. Jeg har ikke noget fint porcelæn! Det er slemt kritisk. Jeg vil så gerne have et komplet service til festligt brug. Det behøver ikke være dyrt kongeligt porcelæn, bare det er romantisk og helst med små blomster på. Hvor finder man det? Loppemarkeder måske? Jeg må på jagt.
Som lovet er her resten af opskriften på mocha pralines. Jeg har bagt to slags femkornsbrød idag, en hurtig version og en langtidshævet version. Og de er veganske. Opskrifter følger i morgen.
Mørdej
350 gram mel
170 gram smør
60 gram sukker
60 gram sigtet krokant
2 æggeblommer
1 spsk mørk rom (eller anden stærk spiritus, vodka kan bruges hvis man ikke vil have smag)
Sigtet krokant laves ved at smide den krokant, du allerede har lavet, i en sigte og sigte løs. Alt det fine “krokant-mel” vil blive sigtet fra – vej 60 gram af og blandet med melet. Hvis du ikke kan få nok, må du blende lidt krokant og sigte igen. Bland sukker i og gnid smørret ud i melblandingen. Tilsæt æg og rom og samle dejen hurtigt. Mørdej må ikke æltes mere end højest nødvendigt. Det skal bare lige æltes sammen til en glat dej. Læg dejen på køl i et par timer og lav smørcremen imens.
Mokkasmørcreme
125 gram smør
500 gram flormelis
½ dl kakao
½ dl varm stærk kaffe, evt espresso
2 spsk kahlua
Smørcreme laves bedst i en køkkenmaskine, men med lidt tålmodighed kan en elmikser sagtens bruges. Først røres smørret blødt og luftigt og så piskes kakaoen i. Flormelis tilsættes lidt efter lidt, skiftevis med kaffe og kahlua og der piskes godt imellem. Tilsæt evt mere flormelis hvis cremen er for flydende eller mere kaffe hvis den er for tør. Pisk grundigt, til cremen er luftig, og put den i en bøtte med tætsluttende låg. Lad den stå og hvile mens mørdejen hygger sig i køleskaben. Det gør at flormelisen opløses helt og smørcremen får en bedre konsistens.
Mørdej, fortsat:
Tænd ovnen på 200 grader. Rul dejen ud til ca 3 mm tykkelse. Stik små kager ud med et lille glas eller en småkageudstikker. Læg dem på bagepapir og bag dem til de er færdige – ca 10 minutter. De skal puffe ganske lidt op og tage farve – men ikke blive for mørke. De er bløde når de kommer ud, men bliver sprøde når de er kølet af, hvilket skal foregå på en bagerist. Jeg havde dej nok til to fulde bageplader.
Når kagerne er kølet helt af, lægges de sammen to og to med smørcreme. Brug en sprøjtepose til at fordele smørcremen, det er nemmest. Pynt toppen med mere smørcreme og drys med krokant. Hvis du er særligt overskudsagtig, så kan du også smøre det på siderne og rulle dem i krokant. Det gad jeg kun på et par stykker før jeg blev træt af det. Sæt dem i køleskab en times tid, så er de hårde nok til at kunne pakkes forsigtigt i beholdere og opbevares i køleskab i et par dage. Tag dem ud ½ times tid før servering, så de får stuetemperatur.
ContinueMocha pralines del 1: Krokant
For hefsan altså. Jeg havde ikke ventet sådan et oprør over at jeg vovede at skifte “religion”. Der kommer stadig masser af veganeropskrifter. Ikke flere sure emails, ok? De får mig til at pive og sutte på min tommelfinger.
(det er ikke nogen af jer, der kommenterede på selve bloggen, jeg mener).
Anyways.
Min guru – ud over Gordon Ramsay – er ingen ringere end Joseph A. Lambeth.
Hvad mener du med at du ikke kender ham? Det var jo ligesom HAM der styrede konditor-scenen i starten af 1900. Ham, der udbredte den stil, jeg bruger når jeg dekorerer kager. Nå, nu kan du huske ham? Godt så.
Han var ikke veganer.
Jeg har hans bog. Den er fra 1936, så det gælder om at passe på, når man bruger den. Men bruge den, det gør jeg altså. Hvad glæde skulle jeg få af den, hvis den bare skulle stå på hylden og se pæn ud, for ikke at tabe i værdi? Ca halvdelen af bogen, hvis ikke mere, er smækfyldt med de mest fantastiske opskrifter på kager, wienerbrød, petit four, diverse smørcremer, frangipaner, marcipan, krokant, osv osv osv. Det er en guldgrube, men jeg har aldrig rigtig fået lavet noget fra den, for jeg kan simpelthen ikke vælge. Så nu er jeg startet fra en ende af. Helt fra begyndelsen. Og det første jeg gjorde var at lave min egen krokant. Vegansk krokant.
Min bager-farfar ville have været stolt. Og hans bager-far. Og min egen næsten-udlært-bager-far. Men så igen, min far er nem at gøre stolt. Men skal bare sige “jeg stemmer på Enhedslisten” eller “jeg flytter aldrig til København og bliver akademiker”. Så bliver han meget rørt. Da jeg var lille hørte han alle mulige mærkelige plader såsom “De Gyldne Løver” og så sagde han “det er det virkelig liv de synger om Sif, det virkelige liv for os i arbejderklassen, os der bliver trampet på af den borgerlige overklasse.”
Tak for kaffe, tænkte jeg, hvor finder jeg en rig mand? Jeg leder iøvrigt stadig efter en rig mand. Eller kvinde. Nogen frivillige? Jeg laver god mad.
Det var et sidespor. Lad os lave VEGANSK krokant. Krokant kan bruges til alt muligt. Man kan f.eks drysse det over (soya) is, eller man kan bage det med i en æbletærte eller sigte det og bruge de mindste stykker i kagedej.
Tjek billedet. Det er en vegansk gryde med 380 gram vegansk sukker og et par dråber vegansk citronsaft. Frisk citronsaft. Bare et par enkelte dråber. Det er noget med kemiske reaktioner. I foliebakken ligger 200 gram smuttede, ristede og finthakkede mandler. Veganske mandler. Sukkertermometeret står på 138 grader. Det skal op på 165 grader. Det tager lang tid. Det er ligesom at brune kartofler. Alt sukkeret skal smelte i gryden. Når termometeret siger 165 grader tages gryden af varmen og mandlerne røres i. Sæt den over varmen igen ganske kort, og hæld så det hele ud på bagepapir penslet med et tyndt lag olie. Læg evt folie under bagepapiret hvis du har en sart bordplade.
Lad massen stå et halvt minut og rul den så flad med en oliesmurt kagerulle. Rul den så flad du overhovedet kan komme til, og lad den køle helt af. Når den er afkølet er den stivnet og meget skør. Bræk den i små stykker og hak stykkerne fint. Husk at gemme det helt fine “støv”, der bliver. Det skal sigtes fra senere og bruges i mørdejen til de her mocha pralines.
Som jeg vil bringe opskriften på i morgen. De er ikke veganske. Så watch out.
ContinueLuk eller blog?
Nu har jeg blogget lystigt et halvt års tid – opfundet mange spændende opskrifter og slået folk i hovedet med dem, så de kunne lære at veganermad også er lækkert. Jeg er forlængst rundet de 20.000 besøgende (du havde ret, Sifka, det er vanedannende at tælle!), og det er unægteligt noget sjovere at blogge, når man ved folk læser med – og bruger opskrifterne.
Men, jeg har aldrig været den typiske veganer, der syntes det var synd for dyrene når man spiste dem. Mine tanker er snarere gået i retning af miljø, helbred og generel dyrevelfærd. Samtidig har jeg følt mig meget begrænset i mine kulinariske udfoldelser. Der er så mange ting, jeg gerne vil lave, som ikke er veganske, og heller aldrig bliver det. Jeg er træt af at være ærgelig over ikke at kunne lære af verdens bedste kokke og prøve deres opskrifter af. At lave mad er min passion, og nu skal det være slut med begrænsninger. Jeg vil stadig hovedsageligt spise vegansk, ikke mindst fordi jeg elsker maden, og det efterhånden sidder på rygraden, men jeg vil også gerne teste franske macarons, lave kilometerhøj lemon meringue pie, lære at lave min egen blodpølse og så videre.
Og så er det overvejelserne er kommet til om jeg skal lukke min blog, eller fortsætte med at blogge mine veganske opfindelser. Jeg vil gerne fortsætte, men jeg vil ikke “spille veganer” og lade som om jeg er noget jeg ikke er.
Tilføjet: Nu har jeg været i tænkeboks, og jeg fortsætter min blog, jeg er så glad for den. Men det vil ikke længere være udelukkende veganermad. Det var jo nemt at beslutte! Vi blogges ved…
ContinueDen selektive dyrevelfærd
Der er ikke noget så vidunderligt som at vågne op til Nyhedsavisen, med en forside der viser nogen blodige australske får. Hurra for gratisaviser! Godt jeg ikke har nogen små børn. Jeg vil helst selv indvie mit barn i verdens grusomheder, når tiden er inde, det behøver Nyhedsavisen ikke gøre for mig spontant lørdag morgen.
Artiklen er en harmdirrende sag om De Onde Australiere, der pelser deres får levende. En samlet dansk modeindustri har nu, ligeledes harmdirrende, meldt ud af de ville boycutte australsk uld. Bortset fra en enkelt, der bestemt ikke mener at han kan undvære sin elskede uld i sit elskede tøj, og derfor må fårene bare lide. Klap på skulderen til dig, bassemand. Det er altid rart at høre den slags.
Men det jeg ikke forstår ved den slags “sensationer” (helt ærligt, var der virkelig nogen af jer, der troede på at pelsindustriens dyr, som udgangspunkt, blev behandlet godt?), er at vi er ligeså slemme herhjemme. Jeg forudser en masse oprevede husmødre der smider deres uldbefængte tøj ud, men glemmer deres burhønseæg og den der bøf, der er pumpet med underlige ting og aldrig har set en grøn mark. Og deres makeup, der stadig bliver testet på dyr, trods masser af oplysning om dyretest-fri mærker. Og deres elskede pels-dingenoter, der sikkert er lavet af kinesisk kat, flået levende. Eller hvad med en gang kattemad, testet på katte, der lever under kummerlige forhold. Der er nok eksempler at tage af, men det danske landbrug er vel nok den mest oplagte problemstilling. Økologi er ikke engang altid garanti for optimal velfærd. Det er stadig storproduktion vi snakker om.
Sålænge tingene er sådan, så kan jeg bare ikke tage borgerligt forargede danskere alvorligt, i sager som disse. Og ja, alle skal vel starte et sted. Men det er vel for fanden ikke nogen nyhed at tingene foregår sådan. Det har vi vidst de sidste 10 år, mindst.
Øv!
PS: I skal stadig boycutte australsk uld.
ContinueVegansk smørepålæg
Sig det ikke til nogen, men af og til bliver jeg træt af at stå og lave mit eget pålæg. Det hænder også jeg kører sur i humus og den slags. Så er det jeg bryder alle naturlove og køber det færdiglavet. Det er iøvrigt ikke så nemt, når det skal være vegansk. Der er begrænsede muligheder. Nutana har nogen postejer på dåse (yrk), der kan købes i supermarkeder, men de er ikke alle veganske. Eller spiselige, for den sags skyld. Så er der Tartex. Det skal du i en helsebiks for at finde. Det er på tube. Yrk siger jeg bare. Jeg har et seriøst problem med mad, der skal klemmes ud af en tube. Måske fordi det minder mig om hvor meget jeg rent faktisk savner mayonnaise. På makrel. Og kartoffel. Suk. Men det er da spiseligt og fås i flere varianter.
Min personlige favorit er Streich. Måske fordi det er på glas, og ser lidt mindre konserveret ud end de andre.
Hvis man ikke umiddelbart bor i nærheden af en hippiebiks, så kan man købe Tartex og Streich følgende steder på nettet, sammen med en masse andre usandsynligt fristende ting.
Ambrosia’s veganerhylde (inklusive æggefri mayonnaise – jeg har ikke turdet afprøve det)
Hvad skulle man gøre uden internettet, når almindelige butikker er så usandsynligt dårlige til at have ko-fri produkter på hylderne?
ContinueButter bean dip
Åh butter beans… hvor jeg har frygtet jer, lige siden barndommens selebuksbefængte kræsenhed. Druknet i tomatsovs, i skøn forening med røget medister. Alle kræsne børns mareridt. Og jeg kan stadig huske hvordan det smagte.
Men som så mange andre forhadte råvarer fra barndommen, er jeg langsomt begyndt tage mod til mig, og smage på dem igen. Linser, rosenkål, pasta, kartofler… og nu butter beans. Jeg er blevet en ren Indiana Jones. “Sif og jagten på den gyldne linse”. “Sif og den hellige suppeskål”. “Sif og rosenkålens forbandelse”. Mon jeg kan sælge ideerne til Spielberg?
Butter beans skal udblødes i 12 timer og koges 1 time i nyt vand. Og brug en stor skål – de bliver STORE. 100 gram tørret butter bean gav mig 225 gram udblødt og kogt.
Butter bean dip
225 g udblødte og kogte butterbeans (100 g tørrede)
2 spsk tahin
2 spsk friskpresset citronsaft
1 dl olivenolie
1 tsk spidskommen
0,5 dl vand
1 fed hvidløg
½ tsk salt
Blendes sønder og sammen. Spæd op med mere vand, hvis det er for tørt.
ContinueShepherds pie uden shepherd
Jeg ved ikke om jeg er den eneste, der går igang i køkkenet uden egentlig at vide hvad jeg vil lave. Det er sådan de fleste af mine opskrifter bliver til. Jeg tager et kig i grøntsagskassen og tænker “åh gud jeg har ikke en skid”. Det er et fast ritual. Og så går jeg igang med at snitte og koge og bage og til sidst bliver det til en ægte middagsret.
Den her spiste jeg faktisk til morgenmad idag, men det er sagen uvedkommende. Det er næppe alle der gider stå i køkkenet tre kvarter for at lave varm morgenmad.
Jeg har overvejet om min blog en dag giver bagslag. En dag, når jeg tager mig sammen til (gys) at finde en kæreste igen, og omtalte kæreste har læst min blog og tror jeg står i køkkenet hele dagen og tryller god mad frem som en anden Martha Stewart… og opdager at det gør jeg slet ikke, for jeg har ligesom andet at lave, såsom at klippe negle og gå ture i skoven og drille Veganerkatten og savne Veganerhesten og bage kager og feje gulv og plukke blomster og pleje social omgang og skrive intelligente samfundskritiske blogindlæg og drikke the med dronningen.
Tror I jeg er dømt til et liv som Kattedame?
Shepherds pie uden shepherd, 2 sultne pers
1 aubergine
300 g kartofler
200 g brune champignon
100 gram broccoli buketter
Timian
Basilikum (tørret)
Olivenolie
Rød balsamico
Salt og peber
1 fed hvidløg
2 store tomater
Skræl kartoflerne og bring dem i kog. Tænd for ovnen på 200 grader. Skær auberginen i 1 cm tykke skiver og pensl dem med olie på begge sider. Læg dem på en bageplade med bagepapir og drys med timian. Bag i ca 15 minutter til de er godt lysebrune og krøllede. Tag dem ud og læg dem i bunden af et smurt ildfast fad.
Skær champignon i skiver og del broccoli i små buketter. Varm en pande op med en lille smule fedtstof og steg champignon til de har taget farve. Hæld dem over aubergineskiverne og put broccolien på den varme pande. Hæld et par spsk balsamico over og steg broccolien til den er let mør. Hvis du absolut ikke vil have let knasende broccoli i din mad, kan du koge den lidt først. Hæld den over champignonerne.
Når kartoflerne er møre, moses de med lidt olivenolie og et fed hvidløg og smages til med salt. Bred kartoffelmosen ud over broccolien og dæk med tomatskiver. Drys med basilikum og bag ved 200 grader i et kvarters tid. Server med brød og salat.
Om svedjerug og gamle dage, og hvorfor jeg tilbeder Aurion
Hvis man kender mig, og min holdning til moderne brødbagning og købebrød med mere luft end brød, så er det sikkert ikke nogen overraskelse at jeg er glad for Aurion. For det første synes jeg det er vildt cool at nogen gider lave et kæmpe arbejde for at genopdyrke diverse oldtidskornsorter. Det tiltaler min indre historiker/jernaldersentimentaliker. Jeg har i en ret tidlig alder tilegnet mig bedstemormentaliteten – alt det nymodens pjat. Hvad skal det til for. Vækstfremmere, stråforkortere, kunstgødning, udpint jord. Nææ, dengang JEG var barn, der havde vi ikke marker. Vi gik på vores ben… nej vent, vi trillede, for vi havde ikke engang udviklet ben, så længe er det siden… vi trillede afsted for at samle vilde korn, som vor moder malede mellen to sten og senere bagte til brød. Dvs vi spiste det råt, for ilden var ikke opfundet dengang. Så længe er det siden! Så I kan nok se hvorfor jeg ryster på hovedet, når folk køber et stykke lysebrunt flamingopap med skorpe og kalder det et franskbrød.
Jeg skal ikke kunne sige om manden bag Aurion har lignende tanker, men faktum er at han laver noget af det bedste brød, der kan købes for penge. Og eftersom ilden er opfundet nu, så bager han det også. Det er både økologisk og biodynamisk, og så er det ikke engang specielt dyrt.
Og så er det jo en guldgrube af spændende kornsorter. Jeg køber mit mel i Gårdbutikken, nede ved Århus Havn. I 5 kgs sække. Og så slæber jeg det hele vejen op gennem Graven og op til Klostertorv, hvor jeg hopper på en bus hjem. Og bæreposen holder aldrig, så jeg må bære det i armene, hvilket giver begrænset udsyn, når man lider af undermålertendenser som jeg gør. Men hvad gør man ikke for sit gode brød. I det mindste har jeg ben nu. Er I klar over hvor meget det hjælper? Jeg siger jer, det tager en evighed at trille fra havnen og op til Klostertorv.
Nå, men nu hvor jeg er igang med rugbrød og surdej, skulle jeg jo ned og have noget rugmel, dernede i hippiebutikken. Og så var det jeg faldt over en pakke svedjerug. Også kaldet midsommerrug, som der står på pakken. Midsommerrug. Hvor romantisk er det ikke? Det tiltaler min indre jernaldersentimentaliker sådan noget. Svedjerug har tilsyneladende et meget større proteinindhold end alm rug, nemlig 14%, så her er en åbenlys fordel. Vi ved jo alle at veganere ligger og dør på stribe i gaderne, fordi de ikke får protein nok. Faktisk har jeg læst at det er fysisk umuligt at få protein nok uden kød. Men bare rolig folkens. Det er en skrøne, opfundet af kødindustriens baconomviklede, let grillede lobbyister.
Svedjerug koster 100 kr for 5 kg. Ca. Og ja, det er umiddelbart mange penge, når man kan få et kg tysk rug for 4 kr i Rema1000. Men omvendt så koster 500 gram økologisk og biodynamisk, sukker-gær-og-hvedefrit rugbrød… ja jeg ved ikke hvad det koster, for jeg har aldrig set det. Men økologisk rugbrød koster kassen. Rugbrødsdej lavet af 1800 gram mel giver 2,5 kg færdig rugbrød, og så smager det vanvittig godt. Svedjerug er sagen, folkens. Giv det en chance. Drop en enkelt gang fastfood eller et par liter cola, og så er de 100 kr tjent ind igen.
ContinueIndsamling til Folkekirkens Nødhjælp søndag
Fordi folk har vist sig at være mere end almindeligt nemme at narre, syntes jeg lige at jeg ville skrible om den SMS der har cirkuleret, og som åbenbart får folk til at synes det er ret og rimeligt at lade uskyldige børn lide, fordi de har et problem med regeringen i Sudan.
Indsamlingen går ikke til Sudan, den går til HIV/AIDS projekter – og ingen af dem ligger i Sudan. I kan læse det på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside.
Hvad er det for en twisted tankegang, der får folk til at sende sådan en SMS videre? Det er næppe de nødlidende, der futter flag af, og demonstrerer i gaderne. Empati, folkens. At tage frustrationer over stupid tankegang ud på nødlidende mennesker er bare ikke cool.
Selvfølgelig er det frivilligt om man vil donere, men man kan i det mindste træffe sin beslutning på et informeret grundlag.
Continue