Earth Hour 2008 – Sluk Lyset Danmark
I morgen er det Earth Hour. Det betyder at alle der vil være hip slukker lyset mellem kl 20 og 21, lokaltid. Det sker for at skabe opmærksomhed omkring vores voldsomme energiforbrug og CO2 udladningen – den globale opvarmning.
Jeg vil gerne opfordre til at deltage – og samtidig til at lukke ørerne når aviserne har travlt med at skrive om, hvorfor det ikke nytter noget. Jeg bliver sgu lidt hys når jeg læser sådan nogen fladpandede artikler. Det er meget muligt at almindelige stearinlys udleder mere CO2 end en sparepære på 7 watt. Men for det første er det langtfra alle der bruger 7 watts elsparepærer, og for det andet er det jo ligesom ikke pointen, vel…
Pointen er at skabe opmærksomhed og få folk til at tænke sig om i hverdagen. Og enhver avis med en smule omløb i hovedet burde støtte det, istedet for at skrive den slags useriøst ævl, der trækker fokus væk fra det virkelige problem.
Det er nøjagtig som når folk undskylder deres ikke-økologiske køb af kød med at “vi kan jo ikke være sikre på de har det bedre”. Det er meget muligt, men når du køber konventionelt kan du til gengæld være 100% sikker på at de har haft det dårligt.
Så sluk lyset. Og køb stearinlys der ikke forurener. Og skift lige dine elpærer samtidig – så har du gjort en forskel.
Og hvis I lige vil ha mig undskyldt. Jeg skal ud og købe en hamsterdrevet generator til min computer.
6 Comments
er det Bob der skal trække din computer og alle de andre elektriske apparater i mogen???
Er Bob måske en hamster? På den anden side, så har han ben nok, så hvis jeg bestikker ham med en melorm så kan det være.
hva med en kakkelak …. det er da dejligt med sprødt mad ik *Griner*
Hey Sif,
Jeg er først stødt på din blog nu, og jeg er helt vild. Hvor skriver du bare fantastisk sjovt, og selvom jeg ikke er veganer/vegetar/whatever, så er det en fornøjelse at læse dine indlæg!
Du mangler at opdatere din “Om Anarka.dk”-side, og at det ikke længere udelukkende er veganermad du poster. Bare lige et lille hint
Go’ ko karma,
Nicolai.
Tak skal du ha Nicolai. Og – ups… *redigere*
Du er en useriøs idiot, om du vil gøre verden til et bedre sted, så start med at lukke din webside og få dig siden et job i fakta.