Veganerkattens middag
Advarsel. Ikke egnet for sarte veganere eller andre personer, der lever i evig naiv uvished om hvilke grusomheder naturen frembringer, forklædt som en sød lille misskat.

Man tager en nuttet lille solsort, med bløde brune øjne… eller er de sorte? Nå, men man tager en solsort, dette kvidrende vidunder, som man på ingen måde har lyst til at pløkke med en haglbøsse når de øver acapella korsang tidligt om morgenen ude foran ens vindue.

Dernæst tager man en veganerkat på udkig. En sød lille blød veganerkat, der aldrig får blodtrykket til at stige med sin evindelige mijawen kl 6 om morgenen. Bland disse ingredienser godt med solskin, åbent vindue og en uvidende katteejer, der er i Dyrehaven og nyde det gode vejr.

Resultatet er en fjerklædt entré.

Og en veganerkat der ikke har spist op, men som til gengæld har brækket sig på gulvet.
Hav en fortsat god weekend!
3 Comments
Ej… Og så i sofaen?
/Ane
Yep, lige midt i sofaen :S
og du bliver ved med at kalde det stakkels kræ for veganer-katten… Hils det skønne dyr og sig at man ikke efterlader så store krummer selvom man har hyggespist i sofaen