Ølkage

Ølkage. Jeg var lidt skeptisk, da jeg hørte det, men min skepsis er fejet til side. Ølkage er godt! Især fordi det helt naturligt er vegansk, og dermed ikke kræver nogen mærkelige ingredienser. Udover hvidtøl. Hvidtøl er en mærkelig ingrediens. Kagen bliver ligesom de der sirups eller honningkager, man køber i brødform og putter smør på. Derfor tog jeg ikke et billede af min bedste vens fødselsdagskage, før den var pyntet – den er jo bare brun og ligner honningkage.
Næ, så er den pænere i blå! Han blev meget glad for den. Tillykke Steen!
Ølkage
500 gram brun farin
500 gram mel
1½ tsk stødt ingefær
2 spsk kanel
1 tsk allehånde
1 tsk nelliker
1/4 tsk hvid peber (kan udelades)
1 tsk natron
1 flaske hvidtøl
Melet sigtes sammen med krydderier og natron, blandes med farinen. Hvidtøl røres i. Bages ved 175 grader i en rugbrødsform ca 1 time. Den er færdig når man kan stikke i den, uden der er dej på kniven/nålen.
6 Comments
Jeg har sagt det før og jeg siger det gerne igen, den er gude-smuk. Du er så fantastisk dygtig med den sprøjtepose. Dine kager er helt unikke og meget meget smukke. Jeg fatter ikke, hvor du finder tålmodigheden til alle de mange-mange-mange små fine detaljer.
You are the Lambeth Queen…
Hvor er den bare flot! Hvad er guldet lavet af? Og hvordan smager alt det blå og det flotte stads…?
Luna
bøjer mig og hilser ..
en fantastisk kage …. sidder og drømmer om at lave noget bare lidt i retningen….
Den opskrift må prøves.
Men måske nøjes jeg bare at pynte med lidt glasur. Hvordan pokker har du pyntet den så flot? Er dybt benovet!
jeg elsker øl, og jeg elsker kage! jeg må straks i køkkenet og bage xD
Hvor har du gjort af billederne?