Valgdags bruschetta med humus-salat og forårsløg



Jeg ved ikke om I kan gætte hvem jeg lige har været oppe at stemme på. Hint: De har en kandidat med klud på hovedet.

Nej, det er ikke Elsebeth Gerner Nielsen.

På vej hjem fra valgstedet fik jeg en ide, der var så morsom at jeg i den grad måtte le for mig selv og sige “åh Sif, dit skøre væsen da”. Hvorefter jeg bakkede lidt på min pibe og opdagede jeg var løbet tør for maltbolcher.

Så jeg kom hjem og begyndte at lave morgenmad. Det er ikke sådan lige at give en direkte opskrift, så du må smage dig frem. Men jeg tog noget humus og rørte det godt med pesto og friskhakket persille. Jeg smurte det på ristet brød, der var gnedet med et fed hvidløg. Og så skar jeg en lille skabelon med et “Ø” og lagde forsigtigt over. Dryssede godt med paprika og fjernede det igen. Toppede med forårsløg og friskkværnet peber.

Vupti, så har du en valgdags bruschetta. Det er da sjovt ikke? Bare husk at det kun virker med Enhedslistens logo. Alle jer VKO-støtter skal slet ikke begynde at prøve. Det virker ikke.

Prøv ikke selv. Bare tag mit ord for det.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Comments are closed.