Archive for November, 2007
Butternut squash – smørepålæg, snegle og horn
Jeg brugte ½ butternut squash og den anden halvdel lå ondt og gloede på mig, med sin orange snitflade og sine lyse kerner. “Er jeg ikke god nok til at blive spist!” hulkede den.
Så smed jeg den i en gryde og kogte mos af den. Så kan den lære det. Min fine squash mos blev til tre forskellige ting. Noget blev puttet i snegle, ligesom kanelsnegle. Andet blev rullet i horn og det sidste blev puttet på glas og spist på brød. Sikke meget fornøjelse man kan få ud af en butternut squash.
Butternut squash mos
½ butternut squash
3 dl vand
1 dl brun farin
3 spsk maizena rørt ud i lidt vand
Skræl og udkern mr. Squash. Skær i små tern, smid i en gryde med vand. Kog under låg i en 10 mins tid – tag låget af og kog videre. Hold øje med om al vandet fordamper, i så fald spædes der lidt op så det ikke brænder på. Efterhånden som squashen koger ud, kan du mase den med grydeskeen eller en kartoffelmoser. Tilsæt brun farin – mosen vil nu få en tyndere konsistens, men bare kog videre en 5 mins tid. Tilsæt 1 spsk kanel og 1 tsk stødt ingefær og jævn med maizena. Køl af og brug som fyld i snegle eller horn, eller smør på nybagt brød.
ContinueVegansk jul, del 5: Sur-sød butternut squash
Nu kunne jeg ikke vente længere. Det kunne jeg altså ikke! Jeg blev nødt til det. Jeg blev nødt til at begynde julepynteriet. Så jeg har flettet 5 store julehjerter idag, et med små hjerter, 2 med missekatte og to almindelige ternede – og hængt dem på min stuebirk. I morgen følger flere hjerter. Jeg har købt en hel bog med mønstre i Den Gamle By, og jeg har tænkt mig at flette mig igennem samtlige hjerter i bogen, om det så skal tage hele december. Jeg elsker julehjerter og har flettet dem lige siden jeg var helt lille og fandt en vejledning i “Bo Bedres Julebog”.
Men jeg har ikke kun flettet julehjerter, jeg har også brygget videre på retter til juleaften – jeg har fundet butternut squash. Det er jeg glad for, for de smager enormt godt. Denne gang er det Jamie Oliver, der har stået for inspirationen. Hans version inkluderede som sædvanligt en masse ting jeg ikke havde. Inklusive rosiner… jeg kan ikke putte rosiner i min aftensmad, det kan jeg bare ikke. Det er vederstyggeligt og nederdrægtigt kulinarisk blasfemi. Til gengæld kunne jeg godt have puttet store mængder hakket persille over… det havde jeg bare heller ikke.
Sur-sød butternut squash
1 butternut squash
1 stort rødløg
4 fed hvidløg
1/4 tsk chili
½ tsk stødt koriander
1 tsk timian
2,5 dl vand
1 spsk hvidvinseddike
2 spsk balsamico
1 spsk sukker
Olie
Friskhakket persille
Skræl squashen og flæk den. Fjern kernerne og skær kødet i stave. Skør rødløget i tynde skiver og smid det hele ned i en gryde med en sjat varm olie i bunden. Tilsæt koriander og chili og vand. Lad koge under låg 10 miutters tid. Tag låget af og tilsæt timian og hvidløg. Lad koge til græskarrene er møre – tjek med en gaffel. Tilsæt balsamico, hvidvinseddike og sukker og kog det igennem et par minutter så eddiken koger ind og sukkeret bruner det hele en anelse. Vendes med friskhakket persille ved servering.
ContinueVegansk jul, del 2: Brunede kartofler
Er det muligt at holde jul uden brunede kartofler (og nu skal du overhovedet ikke begynde at forklare at du ikke kan lide dem) ? Nej, jul uden brunede kartofler er måske den værste form for kulinarisk blasfemi. Langt værre end fedtfattig kage og ris alamande lavet på kvark (gyyys). Der er dog mange forskellige måder at brune kartofler på, og de fleste er håbløse. Når man bruner kartofler, så svøber man dem jo i karamel, derfor må man godt lige have lidt respekt for karamellens process og sådan. Våde kartofler i karamellen? Fy! Det er svært at få en ordentlig bruning på en våd kartoffel. Det nytter heller ikke noget at smelte alt sukkeret, og så kyle smør i (og dermed afkøle sukkeret meget) og skrue HELT op. Karamellen brænder alt for nemt, og det smager bvadr. I det hele taget er der meget stor tendens til at lave brændte kartofler istedet for brunede kartofler. Det vil vi nu lave om på. Husk at karamel skal koges langsomtop for at blive god.
Ang kartoflerne, så er det meget forbudt at bruge glaskartofler. Hvis du alligevel gør det, så skam dig. Julemanden kommer ikke med gaver til dig i år. Sæt manden til at pille kartofler istedet – eller brun dem med skræl, hvis du bruger små fine aspargeskartofler som jeg gør.
Brunede kartofler
500 gram små kartofler
2 spsk margarine
2 dl brun farin
Skrub og kog kartoflerne til de er lige akkurat møre. Pil dem, eller lad være. Lad dem køle af på et rent viskestykke og dup dem helt tørre. Put margarine og sukker på en pande. Varm langsomt op – ikke røre rundt. Vip panden af og til for at blande smør og sukker. Når det er smeltet og ved at være godt varmt, ryger kartoflerne i. Det vil nedsætte temperaturen og måske størkne sukkeret lidt, hvis kartoflerne er for kolde, men lad være med at kalde varmen helt i vejret – det skal nok smelte igen. Smørret er jo blandet i, så det burde ikke være så slemt. Og nu skal de brunes ved lav varme i et godt stykke tid. Husk at røre rundt hyppigt så kartoflerne ikke siger BANG og laver små kunstværker på alt i en radius af 10 meter i dit køkken. Efter godt en halv time skulle kartoflerne være fint dækkede af karamel og klar til servering. Husk at det ikke gør noget at der er RIGELIG karamel. Du kan bruge et par spsk til grønlangkålen jo.
ContinueJeg er vild med børn, der har god smag
Jeg har ikke helt været mig selv de sidste par dage. Årsagen kan ses lige over teksten her. Det er intet mindre end et smykkeskrin, lavet i sukker, til en 6 årig piges fødselsdag. Jeg kan godt lide børn, der har god smag! Smykkeskrinet er formet i sukkerdej (kaldet pastillage) og dekoreret med glasur… meget glasur. Rigtig meget glasur. Stilen er den klassiske britiske lambeth stil, og jeg vil ikke høre et ord om hvor borgerlig og feudal den er. Jeg er vild med den. Det er svært, udfordrende, tidskrævende, og helt enormt smukt. Intet mere kan jeg ønske mig fra nogen dekoreringsteknik.
Svanerne er også glasur. Det hele er glasur.
Og når man fjernede smykkeskrinet stod der en fin lagkage nedenunder, fyldt med jordbærmousse og pyntet med hakket chokolade og mandler og flødeskum.
Den var på ingen måde vegansk. Men DAMN den smagte godt. Og hvis man ikke er klodset, så kan smykkeskrinet holde nærmest evigt.
ContinueVegansk jul, del 1: Grønlangkål
Velkommen til serien “Vegansk Jul”, der vil være at finde her på Anarkistens (ægte) Kogebog frem til juleaften. Alle opskrifter er testet på og godkendt af, indædte kødspisere… så det er muligt at sætte dem på bordet juleaften uden at blive lynchet. Det skulle gerne spare en for meget tid med at lave veganermad og julemad (medmindre man er en heldig skid og kun har veganere på besøg juleaften).
Vi lægger hårdt ud med grønlangkål, mest fordi jeg havde en bunke grønkål i køleskabet der skulle bruges NU. Og så fordi jeg elsker grønlangkål. Det skal måske lige siges at jeg specielt er vild med sød grønlangkål, så mængden af sukker kan sagtens reduceres hardcore meget. Jeg bruger brun farin, fordi jeg er vild med den kraftige kandis-agtige smag og den fine farve. Du kan også bruge ubleget rørsukker. Eller alm sukker for densags skyld – endelig kan du bruge det smeltede sukker fra brunede kartofler, det smager også godt – opskrift på brunede kartofler følger i morgen. Du kan bruge frossen grønkål uden problemer.
Grønlangkål
150 g grønkål
1 spsk margarine
1 spsk mel
2 dl vand/soyamælk
Salt og peber
1 spsk brun farin
Fjern stokken fra grønkålsbladene og hak den nogenlunde fint. Læg den i en gryde og hæld kogende vand over. Lad stå et par minutter og hæld grønkålen gennem et dørslag og dryp den godt af. Smelt margarinen i en gryde og tilsæt mel. Pisk det godt sammen og tilsæt vand/soyamælk lidt efter lidt, til du har en tyk jævning. Krydr med salt og peber og vend grønkålen i. Kog det hele godt igennem og smag til med brun farin.
ContinueSukkerblomster
Jeg ville bare lige blære mig…buketten er lavet i flowerpaste.
ContinueVeganerkrise og linsefrikadeller
Jeg er meget meget stolt. Min lillesøster er blevet veganer. Jeg er en evig kilde til inspiration…
Egotrip til siden. Jeg bloggede ikke noget spiseligt igår, for jeg havde en lillebitte veganerkrise. Den begyndte med at jeg var en tur i Den Gamle By. At jeg er en håbløs sucker for historie er ingen hemmelighed, og Den Gamle By er et af mine favoritsteder. Der er ikke noget som når historien bliver levendegjort og man kan trampe rundt direkte midt i den. Og eftersom jeg kan komme gratis ind, benytter jeg mig af det. To timer gik med at tøffe rundt i diverse versioner af borgerlige hjem og arbejderhjem, fra 1500 tallet og opefter. Og det sneede hele tiden! Jeg ærgrede mig over ikke at have taget kameraet med. De gamle møbler og de malede vægge er ikke mindre end fantastiske. Jeg vil også bo sådan… som 1500 tallets bedre borgerskab. Med store dragkister og blyindfattede ruder og vægge malet med snirkler og snørkler. Måske vil jeg lige have en radiator og rindende vand. Og internet. Og gulve der ikke føles som om de gynger under en, når man går på dem. Og større vinduer…
Hvad har det med veganermad at gøre? Min historiske interesse begrænser sig ikke kun til kunst, indretning og arkitektur, jeg er så sandelig også yderst interesseret i maden. Jeg er vild med gamle kogebøger, og jeg vil så gerne udforske alle de gamle og glemte egnsretter, alle opskrifterne fra dengang man selv lavede tingene istedet for at købe dem i supermarkedet. Det er totalt spændende, men desværre også noget nær umuligt at putte ind i en vegansk livsstil. Og så fik jeg en krise, der midt i Den Gamle By. Jeg besluttede næsten at droppe alt om at være veganer, bare så jeg kunne afprøve opskriften på “Hamborger Theebrød”, “Prindsessekager” og “Sneeboller”. Hvem kan stå for opskrifter skrevet på 1700tals dansk? Ikke mig.
Jeg endte med at beslutte at jeg godt kan lege med oldtidsmad af og til. F.eks når julekurvene skal fyldes i starten af december. Og hermed var veganerkrisen overstået, og jeg tog hjem og lavede linsefrikadeller.
Linsefrikadeller, ca 6 stk
100 gram røde linser
2 forårsløg, finthakkede
1 spsk tahin rørt med 1 tsk citronsaft og 1 spsk kogende vand (evt kogevandet)
1 tsk stødt kommen
1 tsk soyasovs
1 tsk spidskommen
2 spsk mel
Salt og peber efter smag
Kog linserne i ½ liter vand med en smule salt i ca 20 min. Si vandet fra (gem det) og rør forårsløgene i. Rør tahin med citronsaft og kogende vand, og rør det i linserne. Tilsæt soyasovs, krydderier og mel. Tjek konsistensen. Den skal være fast som frikadellefars. Tilsæt en smule mel hvis den er flydende, eller vand hvis den er for tør. Rør salt og peber i og smag på farsen. Stikkes ud med en ske og steges i olie eller margarine til de er brune.
De smager også godt i sandwich eller på rugbrød skulle jeg hilse og sige.
ContinueHvorfor fik JEG ikke slik?
Jeg er sur over valget. Men ikke af den grund, der ellers ville være åbenlys for dem, der læser min blog. Nænæ. Anders Fogh og Helle Thorning, det er vist kun et spørgsmål om, hvem der vil være mindst slem på taburetten. Så det vil jeg ikke brokke mig over.
Men jeg hørte. Jeg hørte! Jeg hørte at der har været slik, småkager og kaffe i valglokalerne!!
I mit valglokale var der kun sure gamle mænd der gav mig dræberblikket fordi jeg ligner en hippie! HVAD ER DET FOR ET FORKVAKLET VELFÆRDSSAMFUND VI LEVER I!!! HVORFOR VAR DER IKKE SLIK I MIT VALGLOKALE?!
Det er fandme forstadsracisme. I det mindste har vi fået sne.
Det passer iøvrigt ikke, at jeg ikke vil brokke mig. Jeg vil brokke mig fra nu af og til juleaften 2011, jeg vil bitche og skabe mig, jeg vil bande over borgerlige egoister og Pia K’s medløbere, jeg vil lave bannerdrop fra mit haveskur og male min kat rød.
Bare ikke her på bloggen.
ContinueValgdags bruschetta med humus-salat og forårsløg
Jeg ved ikke om I kan gætte hvem jeg lige har været oppe at stemme på. Hint: De har en kandidat med klud på hovedet.
Nej, det er ikke Elsebeth Gerner Nielsen.
På vej hjem fra valgstedet fik jeg en ide, der var så morsom at jeg i den grad måtte le for mig selv og sige “åh Sif, dit skøre væsen da”. Hvorefter jeg bakkede lidt på min pibe og opdagede jeg var løbet tør for maltbolcher.
Så jeg kom hjem og begyndte at lave morgenmad. Det er ikke sådan lige at give en direkte opskrift, så du må smage dig frem. Men jeg tog noget humus og rørte det godt med pesto og friskhakket persille. Jeg smurte det på ristet brød, der var gnedet med et fed hvidløg. Og så skar jeg en lille skabelon med et “Ø” og lagde forsigtigt over. Dryssede godt med paprika og fjernede det igen. Toppede med forårsløg og friskkværnet peber.
Vupti, så har du en valgdags bruschetta. Det er da sjovt ikke? Bare husk at det kun virker med Enhedslistens logo. Alle jer VKO-støtter skal slet ikke begynde at prøve. Det virker ikke.
Prøv ikke selv. Bare tag mit ord for det.
ContinueEn anarkafeministisk veganerkat
Sjovt nok har jeg aldrig været offer for den store “skal-du-ikke-snart-have-børn-kampagne”. Jeg ved ikke om det er fordi at tanken om mig, i frivilligt selskab med børn, er totalt utænkelig for min omgangskreds, eller om de gruer for hvilken rædsel af en unge jeg kunne producere, med alle mine sære ideer og holdninger. Måske er det bare fordi de har indset at jeg alligevel er totalt kold i måsen og først reproducerer, når det passer mig.
Dvs når jeg finder en kæreste, der er helt vild efter at være gravid, mens jeg fletter hendes hår og holder hendes hånd og tænker “godt det ikke er MIG”.
Lige pt har jeg rigeligt i Veganerkatten. I morges myrdede hun et uskyldigt hvedestrå, som jeg egentlig syntes sad ganske fint og nydeligt i sin vase med tørrede kornblomster og sådan. Men Veganerkatten var ikke enig.
Min Jamie Oliver kogebog fik også et fur. Så kan man vel lære at sætte bøgerne på plads på hylden istedet for at lade dem ligge under sofabordet med fristende gule bogmærker hængende ud.
Og den eneste grund til at sidste billede overhovedet blev taget, er at jeg har købt nogen ekstremt velforede hjemmesko. For der blev ikke lagt poter imellem. Er du så færdig.
Gad vide om jeg har fejlet i opdragelsen et sted? Hvorfor er min kat så hensynsløs og voldelig! Hvorfor!
Nåja, hvad andet kan man forvente af en anarkafeministisk veganerkat.
Continue