Ingefærsnegle og barndomsjul



Igår skete det. Endelig. SLAM, sagde det, slam slam og BUMP. Og vupti, min brevsprække havde kastet op udover hele min entree. Én, stor glitrende bunke reklamer, et regulært syretrip på tryk. Der var så mange reklamer, at enkelte var fløjet helt ud på toilettet for enden af entreen. En mindre regnskov, fyldt med tilbud. Normalt er reklamerne et kæmpe irritationsmoment, og jeg slår mig selv i hovedet hver gang, for endnu ikke at have fået det fordømte “nej tak” skilt op. Men ikke denne gang… midt i bunken af reklamer lå det… Sallings Julekatalog. JULEKATALOGET over dem alle. Så jeg dansede let og elegant som en anden Michael Flatley, hen over de kedelige reklamer, step step og tramp. Og så stod jeg med det glitrende røde papir i hånden.

Lyder det sygt? Det er det også lidt… især når man tænker på at der absolut ikke er noget som helst i Sallings julekatalog, som jeg kunne finde på at købe. Men det er barndomsminder, folkens. Julen starter med det fordømte katalog, der har så meget tryksværte at jeg kunne aflive en mindre kaninfarm med det. Man skal ikke kimse af barndomsminder.

Og ja, jeg holder jul, jeg elsker jul. Julehygge er det bedste i hele verden. Min kreative side går fuldstændig amok. Og efter jeg droppede julegave-forbruger-ræset, er der mere tid til at sidde i sofaen med futterne oppe og kigge ud på haven der selvfølgelig er dækket af sne (!!). Og måske er der råd til mere marcipan… der er i alt fald råd til ingefærsnegle! Ingefærsnegle er egentlig bare kanelsnegle, hvor der er tilsat 2 tsk stødt ingefær til fyldet. Eller 1 tsk hvis du er en pansy-ass der ikke bryder dig om for meget ingefær.

Opskriften på kanelsnegle, finder du her: Karma Kanelsnegle.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Comments are closed.