Kære DR TV
Kære DR TV.
Tak for jeres venlige brev, hvor I mistænker mig for at fuske med min licensbetaling. Jeg ved godt, det er helt utænkeligt at der i Danmark er borgere, der aktivt fravælger at eje et TV apparat, men sådan har det nu alligevel forholdt sig hos mig i et par år.
Nu hvor I har indført medielicensen, for at dække over jeres kæmperegning i forbindelse med opførelsen af jeres TV by, falder jeg åbenbart ind under licensen alligevel. Fordi jeg ejer en internet forbindelse – og har en hastighed, der gør mig i stand til rent faktisk at bruge den.
Jeg skal jo ikke snyde DR for deres velfortjente almisser, så jeg vil gå ned og betale min licens. Jeg har bare lige et par indvendinger først.
Ud af en kombineret sendeflade hos DR og DR2 på ialt 1710 minutter, er det kun de 462 minutter der kan ses på nettet. Det er cirkatal – men giver alligevel et meget godt billede af hvordan det forholder sig. Så jeg kan altså se hele 27% af programmerne online.
Derfor vil jeg i morgen gå ned og betale 290,25 kr i licens. Det er vel kun ret og rimeligt at man betaler efter ydelse. Værsgo, DR. Lad nu være med at bruge alle pengene på een gang.
Mange hilsener Sif
4 Comments
Ja! Fandme så og woohoo!
SÅDAN! Yderst rimeligt i den situation.
Og ellers en cool og velbearbejdet blog – den bliver straks tilføjet min rss-reader
http://liberator.dk/debatforum/arkiv/display_message.asp?mid=83785
Et lille indlæg jeg tænkte du måske kunne synes var interessant =D
Vel talt!!!