Posted By Sif Syltetøj on January 28, 2012
Louvre
På Louvre er der smuk arkitektur.
Louvre
Og Madonnafigurer.
Louvre
På Louvre står Jeanne de Bourbons gisant – komplet med maddiker og forrådnelse.
Louvre
Og Madonnafigurer.
Louvre
På Louvre er der søjler med vrede heste!
Louvre
Og Madonnafigurer.
Louvre
På Louvre er der morsomme taburetter.
Louvre
Og Madonnafigurer.
Og så siger de museer er kedelige…
Posted By Sif Syltetøj on January 27, 2012
Madeleine
En kirke helt uden vinduer. Bortset fra ovenlyset. Det var mørkt. Men pænt.
Posted By Sif Syltetøj on January 26, 2012
Kage
At spise kage i Paris kan være noget helt særligt hvis man vælger den rigtige. Det er svært at komme med generelle anbefalinger, da vi alle har forskellig smag, men her er i alt fald en varm anbefaling af 3 patisserier jeg personligt har besøgt og spist ud af huset. Og en lille anmeldelse af hver kage.
Kage
Pierre Hermé, Ispahan. To sprøde macaronskaller med fyld af rosencreme, omsluttet af friske hindbær. På rosencremen ligger litchi frugt, og i den allerste midte er endnu et frisk hindbær. Jeg ELSKER rosensmag i flødecreme og flødeskum, og jeg ELSKER friske hindbær. Litchi er jeg også stor fan af. Ergo var der ikke meget, der kunne gå galt her. Ispahan er en af mine absolutte favoritter, og det er da også en af Pierre Hermés allermest berømte kager.
Kage
Pierre Hermé, Carre Blanc. En ordentlig bunke mascarponecreme ovenpå tyttebær, kokos og hakkede mandler. På toppen ligger syltede pærestykker – der smagte GODT. Selve kagen fungerer ikke helt. Den er for anonym, og jeg ved ikke helt hvorfor der skal kokos i, når tyttebær nu er en så markant smag at den passende kunne være fremhævet. Men fin er den!
Jeg besøger helst Pierre Herme’s butik på rue Bonaparte. Ekspedienterne er søde og der er ikke kæmpekø. Efter sigende er det den første butik han åbnede i Paris i sin tid. Idag er der lidt flere.
Pierre Hermé (Rue Bonaparte)
72 rue Bonaparte,
75006 Paris
Kage
Jacques Genin var en af dem, jeg var allermest spændt på – han har nemlig ikke en formel uddannelse, men alligevel har han formået at blive quite the famous chocolatier og heldigvis for os, også konditor – og så er han en nørd, der stræber efter absolut perfektion i sine kager. Istedet for at udvikle nye, smarte kager, har han perfekteret klassikerne. For sådan en som mig, der næppe nogensinde kommer til at gennemgå den klassiske 4 års konditoruddannelse er den slags historier sød musik i mine ører.
Butikken er et kapitel for sig. Det ligner ikke et konditori. Kagerne ligger i montrer rundt om, og da jeg trådte ind ad døren, blev jeg mødt af venlig mand i smart sort tøj, der kaldte mig mademoiselle, bless his heart. Jeg får fnaller af at blive kaldt madame – så gammel er jeg heller ikke. Jeg ytrede mine kageønsker til ham, og han tøffede om bag den korrekte montre og pakkede en fin lille tarte citron og en enormt stor eclair au caramel ned i en stylish æske.
Und ze flavour? God! Citrontærten var et helt kapitel for sig. Perfekt sprød bund, med vidunderlige smagsnuancer (godt mel?) og en fantastisk blød og cremet, stort set fejlfri citroncreme fyldt i. Jeg kunne godt have ønsket mig den lidt sødere, men sådan er jeg.
Min kæmpeeclair var desværre lidt kold, og det duer ikke – så bliver de tunge og klæge. Men der var intet at sætte på håndværket, og karamelcremen var vidunderlig. Min egen karameleclair er hermed sat i skammekrogen. Den skal videreudvikles. Nu!
Der er cafe i konditoriet, så man kan sidde og æde sin kage med det samme.
Jacques Genin
133, rue de Turenne
75003 Paris
Kage
Ladurée har også en biks på rue Bonaparte. Det er ret smart, for så kan man købe kage både hos Pierre Hermé og Ladurée inden man tager hjem. Hvis man altså er sådan en person, der gør den slags. Dvs hvis man er mig og til dels er taget til Paris for at samle inspiration. Jeg gør det for JERES skyld. Er I ikke glade?
Ladurée er meget inspirerede af Marie Antoinette, derfor er alt i butikken nuttet. Selv kageæskerne. Årh! Se dem lige. Man føler sig helt luksusagtig når man bærer dem ud af butikken.
Kage
Saint-Honoré Rose Framboise. Rose-hindbær kombination er populær, og med rette, for det smager skidegodt. Og middelalderagtigt. Som visse og somme bloglæsere måske vil komme i hu så er jeg en sucker for rosensmag i desserter. Og sådan en bund af butterdej med glasurovertrukken vandbakkelse ovenpå… belagt med et tykt lag hindbærkompot omgivet af rosenkagecreme, toppet med generøse mængder flødeskum tilsmagt med sukker og rose… og proppet med hindbær. Og tilsat fine små vandbakkelser overtrukket med glasur. Og spist af Sif, med dertilhørende flødeskumsoverdosis og i-himlen-kommelse.
Eneste minus var at kræet væltede da emsig dame skubbede til mig i metroen, så den er slet ikke særlig pæn på billedet. Den havde smukke rosetter af flødeskum da jeg købte den. Åh mand.
Tekst
Tarte passion framboise. En åbenbaring i min mund! En sprød tærtebund med et fedt lag cremet passionsfrugtcurd og friske hindbær på toppen. Det. Er. Så. Pissehamrede. Godt. Seriøst! Køb den hvis du er i Paris. Den må være endnu bedre om sommeren når hindbærrene er i sæson.
Ladurée (Bonaparte)
21 Rue Bonaparte
75006 Paris
Posted By Sif Syltetøj on January 26, 2012
Tændt lys i Sainte-Elisabeth
Fra mit vindue over til nabobarokkirkens mosaikruder er der knap 10 meter. Når de holder aftengudstjeneste er der en smuk udsigt.
Kirken ringer med en rigtig klokke. Også 10 meter fra mit vindue. Jeg kan leve med det…
Posted By Sif Syltetøj on January 26, 2012
Indgangen med den fineste brønd
Jeg havde en awesomehedsfødselsdag igår. Jeg var på Musée National du Moyen Age, et middelaldermuseum placeret i en middelalderbygning – og ikke bare en middelalderbygning. Nej, en gotisk middelalderbygning, hvor der boede nogle munkedimser fra et nærliggende kloster, dengang i middelalderen. Huset er selvfølgelig opdateret og væggene er pudset op, men der er stadig synlige elementer af det gamle hus. Søjler og portaler er synlige flere steder. Det er freaking awesome.
Og som om det ikke var nok, så er huset bygget ovenpå ruinerne af nogle rigtig gamle romerske bade fra dengang Paris hed Lutetia i det 3. århundrede. Ruinerne er en del af selve museet, de kan ses lige bagved. De mere velbevarede dele af ruinerne er integreret i selve museumsbygningen, så man faktisk starter med at gå ned i dem. En ret vild oplevelse. Et af rummene har endda sin originale loftshvælving, og står som det er udgravet (det andet rum er delvist pudset op, og har moderne gulv og tag) – frigidariet. Frigidariet var et rum med koldt vand. Romerske bade havde, kort fortalt, 3 rum: Meget varmt vand (damp), varmt vand og koldt vand. Nogle havde flere, men frigidariet var altså der hvor det kolde bad var, der hvor man sluttede sit helsebringende romerske bad med lige at få lukket porerne efter alt det varme pjaskeri.
Frigidariet. Det VAR også lidt koldt dernede.
Se lige… så kan man sgu tale om en gammel swimmingpool. Jeg synes iøvrigt at det er uendeligt morsom at det kolde bad hed et frigidarium. Ha!
Der var mange, mange ufatteligt smukke middelalderting på det museum. Der var bøger fra 1300tallet. Der var altertavler, gobeliner, figurer i træ, sten og elfenben. Der var religiøse ting, ting med juveler, ting af guld, ting af træ, ting jeg aldrig har set før.
Det gotiske kapels loft - til højre er toppen af en søjle der stod i midten af rummet
Der var et smukt kapel med det vildeste loft i flamboyant gotisk stil.
Det gotiske kapel med et tildækket vindue
Oooooh… så smukt. Jeg ELSKER den flamboyante stil. Kig på loftet og fortæl mig hvorfor det hedder flamboyant. Hint: Det har noget med ligheden med flammers bevægelse at gøre.
Udover de smukke ting, så var der også ting, der var decideret morsomme. Lad mig bringe et lille udpluk af den fineste humor, middelalderen kan præstere:
Udskårne figurer uden hoveder
De tog også damerne på brysterne dengang. I sandhed en hovedløs gerning.
Jesus og Johannes Døberen
Som der står i Biblen: Og således skete det da Herren Jesus Kristus blev døbt, at en fugl nedsteg fra Himlen og hakkede ham i skallen.
Jomfru Maria - tror jeg
Jomfru Maria og De Små Spøgelser.
Jesus og Judas og nogle freaky mænd. Min personlige favorit.
Jesus og Judas snaver under nøje opsyn af de 8 små dværge: Akavet, Skeløje, Vred Sultan, Skæv Sultan, Flaske-Jørgen, Savle og Klæbe.
Jesus på æsel. Pindene skal forestille en glorie.
Det berømte træskærerarbejde “Jesus på Gyngehest med spisepinde i ørerne”.
Og så har jeg ikke engang fotograferet statuerne med Jesusbørn så fede, at de ville blive sendt på julemærkehjem pronto i nutidens Danmark. Ak!
Bagefter besøgte jeg Notre Dame, den dejlige dame, spiste brombæris hos Berthillon og så på underjordiske ruiner af det gamle Paris. Alt i alt en god og produktiv fødselsdag. Nu har jeg ondt i fødderne.
Det må være alderen, der trykker.
Musée National du Moyen Age
6, place Paul Painlevé
75005 Paris
Posted By Sif Syltetøj on January 25, 2012
Notre Dame de Paris
Den gotiske kirkes perfekte symmetri vokser helt op i Himlen.
Posted By Sif Syltetøj on January 25, 2012
Panthéon
Det skete i de dage for et par 100 år siden, at Louis XV gik hen og blev syg. Hvad han fejlede melder historien ikke noget om, men han lovede Gud at bygge en kirke, hvis han blev rask. Og Gud, der som sædvanlig var husvild, gjorde kongen rask i 1744, og således var Panthéon en realitet. Eller, dvs, det tog lidt tid før den stod færdig. Faktisk blev den først færdig i 1790. Kort tid efter var det at Louis XVI gik hen og pådrog sig et anfald af halshugning, den stakkel, og Panthéon blev omdannet til et mausoleum, hvor de Store Franske Revolutionære Helte kunne begraves *dramatisk musik*
Panthéon
Så Panthéon er altså ikke længere en kirke. Hvor alteret stod, er der nu en revolutionær statue, og i midten, under den store kuppel, hænger et Foucault pendul, et pendul der beviser at jorden drejer rundt om sig selv. Foucault hamselv hængte et lignende pendul op i Panthéons kuppel i 1851, og brugte dermed en kirke til at bevise noget, kirken før i tiden kunne finde på at henrette folk for at sige højt. Ironien er ikke spildt på mig.
Panthéon
Det er arkitekturen heller ikke, skulle jeg hilse og sige. Panthéon er et eksempel på tidlig neoklassicisme. Og jeg har altid hadet neoklassicisme. Men ikke mere. Oh no. Ikke mere. Neoklassicisme styrer. Det er awesome. Tjek den perfekte symmetri! De smukke buer! Alt det jeg elsker ved gotiske kirker, bare med runde buer og en hel del romersk aura. Whats not to love?
Men vi taler altså kun om den overdådige neoklassicisme, ok? Den, der ligner barok en hel del. Den med malerier og udskårne blomster og andre smukke ting. Ikke det der pis med to søjler i et hjørne og stribet tapet.
Panthéon
Bagest i Pantheón er der en trappe ned til krypten. Det er en ret stor krypt – den fylder ca hele kirken. De klammeste rum ligger bagest. Det er små gange, fyldt med døråbninger ind til hylder med kister. Her ligger Frankrigs berømte mænd begravet, og man kan gå ind i nogle af rummene. Jeg turde dog ikke. Sværger jeg kunne mærke deres vrede ånder, der insisterede på at jeg skulle holde mig væk fra deres gravsted. Tog et par billeder af nogle af rummene, i håb om at fange et spøgelse. No such luck.
Jeg var kommet for at besøge en helt bestemt herre. Nemlig Alexandre Dumas. En for alle, alle for en! Takket være Dumas kan vi se film hvor lækre mænd går med musketerhat og fangsy støvler. Det er nok et prominent gravsted værd.
Noget af krypten er lavet om til udstillinger. Blandt andet var der en udstilling om Panthéons strukturelle fejl. Det viser sig nemlig at bygningen har nogle pænt lame-o fejl, der gør at der af og til dratter en bette sten ned fra loftet. Noget med jernnagler, der ruster og dermed udvider sig og dermed knækker murværket. Noget med et utæt tag, der fremskynder processen. De HAR styr på det nu, siger de. Godt så.
Panthéon
Det er meget betryggende at gå i krypten under en meget stor og meget massiv stenkirke, og se en lille udstilling om de strukturelle fejl, der får bygningen til at smuldre… og de tunge sten til at falde ned.
Not.
Den slags afskrækker selvfølgelig ikke mig, så jeg gik demonstrativt rundt i kirken et helt kvarter mere end nødvendigt.
Panthéon
Da jeg havde taget dette sidste billede, skyndte jeg mig dog alligevel at gå væk. Hvorfor løbe risikoen?
Panthéon
Place du Panthéon
75005 Paris
Posted By Sif Syltetøj on January 24, 2012
Saint-Étienne-du-Mont, vestfacade
Jeg har længe ønsket mig at deltage i en katolsk højmesse – i en gotisk kirke. I Paris. Men jeg har aldrig turdet. Jeg er jo ikke katolik, og selvom jeg engang gik til konvertitundervisning, så kan jeg ikke huske ret meget. Og så er det sproget. Og så er jeg lidt af en kylling. Ergo er det aldrig blevet til noget.
Men i dag var jeg nede og se Pantheon – og WOW, blogpost kommer i morgen – som tilfældigvis ligger lige overfor Saint-Étienne-du-Mont, en sengotisk kirke af den virkelig smukke slags.
Saint-Étienne-du-Mont - pulpituret
Indeni er Saint-Étienne helt hvid og luftig, som var den et skelet af en “rigtig” gotisk kirke af de store mørke, hvor kødet er skrællet af og kun de hvide knogler er tilbage. Det mest betagende er nok det temmelig overdådige 1500tals pulpitur med trapper, der slynger sig ned af søjlerne. Kirken bærer tydeligt præg af at være bygget lige på falderebet af den gotiske arkitekturs glansperiode, for den er mægtig overdådig, højtravende og rigt udsmykket. Præcis som de kunne lide det dengang. Den er faktisk så sen på den, at den har nogle barok-elementer. Men det klager vi ikke over. I forhold til Saint-Étienne er Notre Dame nærmest en upoleret stenklods (men også kun i forhold til – som vi alle ved, er Notre Dame MIN yndlingskirke og et sandt pragteksemplar på tidlig gotisk arkitektur).
Saint-Étienne-du-Mont
På vej hen til kirken gik jeg atter og tænkte på hvornår jeg mon fik taget mig sammen til at gå til messe. Jeg gik indenfor, satte mig allerbagest på en stol, og pludselig gik orglet igang og præsten kom gående med en flok hvidklædte alterdrenge. Godt så! Jeg overvejede et øjeblik at smutte hastigt ud igen, men blev enig med mig selv om at det ville være temmelig latterligt at vandre ud igen, når jeg nu lige havde fået mit ønske opfyldt!
Man kan lige ane at der ikke er nogen fast mur mellem sideskib og hovedskib - kun søjler. Det er det, der giver kirken det luftige, skeletagtige udtryk.
Hvor er jeg glad for at jeg blev. Jeg er en sucker for kirkemusik, og der var virkelig meget af den – og den var fantastisk smuk. Præsten kunne sågu synge, og da en (modig) ung mand trådte op på talerstolen og sang en salme, måtte jeg sidde på mine hænder for ikke at klappe bagefter, nede fra bageste række. Det ville virke så malplaceret. Jeg forstod ca ingenting af hvad de sagde, men kunne sådan nogenlunde følge med. Det var en fantastisk oplevelse – og så endda helt ved et tilfælde! Jeg ville bare ønske I kunne høre musikken.
For alle andre end mig – og dem, der kender min sære nørdede tankegang – kan det måske virke sådan lidt tåbeligt at blive så begejstret over en gudstjeneste. Men jeg håber I bærer over med mig. Ellers kan I finde en anden blog at læse… sgu.
I morgen har jeg fødselsdag. Jeg bliver 31 år. Derfor står dagen på middelaldermuseet, Notre Dame og et besøg hos Berthillon, der skulle lave noget helt fantastisk is. Egentlig ville jeg have købt kage, men jeg besøgte to konditorier idag – og åd fire kager (blogs følger)! Så jeg ved ikke helt om kage virker tillokkende i morgen. Lige nu har jeg mest lyst til sushi… men så skal jeg bevæge mig udenfor.
Livet er i sandhed hårdt.
Posted By Sif Syltetøj on January 23, 2012
Jydekøleskab - fotograferet med mobilkamera gennem ruden
Når en jyde er i Paris, så pakker hun sammenklappelig køletaske, lillebitte elkedel (begge dele venligst udlånt at moder), yndlingsthe, gaffel, ske og en bette savtandet urtekniv.
Vel ankommet på hotellet, pakker hun ud og går dernæst ned i det lokale supermarked. Her køber hun ost, pølse, yoghurt, baguette, mælk, sodavand, kildevand, lidt frugt og slik. På hotelværelset putter hun de kølekrævende ting i den lille køletaske, og sætter den på den brede gesims, der så smukt er skærmet af et gitter, der sørger for at maden står trygt og godt, lige ude foran vinduet, i ca 5 graders kulde.
Og således er der mad til to dage for €13. Pengene der spares, kan bruges på kage.
I morgen skal jeg besøge Eglise Saint-Étienne-du-Mont, en semi-gotisk kirke. Og så har jeg to konditorier på tapetet. De fleste museer har alligevel lukket om tirsdagen, så hvorfor ikke bruge dagen på at æde?
Skål – i Schweppes Passion. En stærkt overvurderet smagsvariant, hvis I spørger mig.
Posted By Sif Syltetøj on January 23, 2012
Le Cake
Jeg befinder mig pt. i Kbh Lufthavn, hvor flybassen om føje timer skal transportere mit vinterblege legeme til Paris. Så den næste uges tid er der dømt Pariserblogning. Den står som sædvanlig på kage, kirker og kunst. Nu er du advaret! Eller indbudt… på onsdag har jeg fødselsdag, og jeg skal NYDE at spise en awesome fødselsdagskage, jeg ikke engang selv har lavet.
I fredags bloggede jeg om hvordan man laver sig en mønstret lagkagebund, en joconde imprime. Men da det sjældent er så spændende at tygge i en tør lagkagebund, uanset hvor meget den ellers måtte ligne noget fra Statens Museum For Virkelig Moderne Kunst, så vil jeg give opskriften på det fyld, jeg valgte at smide i den, samt vise hvordan den blev pyntet.
I sidste uge havde jeg et fyld af hindbærmousse og chokolademousse. Til min fødselsdagsmiddag i fredags havde jeg udelukkende chokolademousse. Begge dele var ret awesome, hvis jeg selv skal sige det. Og det skal jeg jo, for hvem skulle ellers. Ud over mine gæster i fredags, der var ret begejstrede. I al beskedenhed.
Vi efterlod joconden i udtræksringen i sidste blogindlæg, og der står den så og venter på fyld. Men lad den ikke vente for længe – hvis kanterne først har stået nogle time og bøjet indad (og det vil de gøre – de hænger jo ikke fast i ringen) så kan det være umådeligt svært at få dem rettet op igen. Spørg mig ikke hvordan jeg ved det.
Til gengæld skal joconden være på plads i formen før du laver chokolademoussen her – for den er klar med det samme og kan ikke vente på at du nøler dig færdig med linael og kniv. Det er en ret nem chokolademousse, luftig men robust. Smager også godt serveret alene, i portionsglas, måske med en lille hindbærcoulis.
Jeg lavede som sagt denne mousse med Valrhona Manjari, da dens syrlighed passer godt til hindbær. Du kan bruge anden chokolade. Vælg en på ca 65-70%. Ikke noget med blindt at gå ud og købe 85% chokolade fordi “det er bedre”. Kakaoprocent siger ikke ret meget om kvaliteten. Essentielt set siger kakaoprocenten i mørk chokolade kun noget om hvor meget der stammer fra kakaobønnen. Og resten er sukker. Så i en 70% mørk chokolade, er fordelingen 70% kakaobestanddele og 30% sukker. Altså 30 gram sukker pr 100 gram chokolade. Så det gør en forskel hvis du bruger en mørkere chokolade uden samtidig at kompensere for det manglende sukkerindhold. Foretrækker du en chokolade du kan købe i supermarkedet, er Toms Ekstra 70% en god allround chokolade. Moussen er også testet med denne chokolade, og det smager skønt.
Chokolademousse
125 gram mørk chokolade (65-70%)
4 æggeblommer
35 gram sukker
2,5 dl piskefløde
Du skal bruge 3 skåle. I den ende hælder du fløden op. I den anden lægger du chokoladen, og i den tredie putter du æggeblommer og sukker.
Start med at piske fløden. Den skal have bløde toppe. Pisk den ikke for stiv, så bliver den svær at vende i moussen. Sæt skålen til side.
Hak chokoladen og læg den i en lille skål. Placer skålen over en lille kasserolle med simrende vand. Det må ikke koge, og vandet må ikke røre skålen. Lad det smelte langsomt, mens du rører i det af og til. Når det mest af chokoladen er smeltet, tager du skålen af og lader resten smelte ved eftervarmen. Chokoladen skal føles lun. Er den for varm, skal den lige køle lidt af.
Imens pisker du æggeblommerne med sukkeret til det er lyst og luftigt og sukkeret er opløst. Vend den smeltede chokolade ned i æggeblommerne og rør rundt til det er blandet og massen tykner. Rør så halvdelen af flødeskummet i og vend det rundt til det næsten er blandet helt ind i chokolademassen. Vend så resten af flødeskummet i og vupti, klar til brug. Fyld chokolademoussen i kagen. Dæk den til og sæt den på køl en times tid eller to. Imens laver du hindbærmoussen.
Hindbærmousse
450 gram hindbær
175 gram sukker
1 stang vanilje
2,5 dl piskefløde
3 blade husblas
Læg husblasen i blød i rigeligt koldt vand og sæt det til side.
Put hindbærrene i en lille gryde med sukker og vaniljestangen, der er flækket på langs. Du kan iøvrigt bruge både bourbon og tahiti vanilje her. Kog blandingen op og lad den småsimre i 10 minutter. Tag gryden af varmen og lad den stå 5 minutter. Tag husblasen op af det kolde vand og smelt den direkte i den varme kompot. Rør rundt til husblasen er helt opløst. Hæld kompotten gennem en sigte – en finmasket sigte hvis du vil have mousse uden kerner – og lad den køle helt af. Pisk så fløden til stift skum og vend den i. Fyld kompotten i kagen, ovenpå den stivnede chokolademousse. Læg den øverste bund på toppen og sæt kagen i køleskabet mindst 5 timer.
Vil du kun have én slags mousse i kagen, skal du lave dobbelt portion.
Le Cake med krave på
Når kagen har stået i køleskabet og har sat sig og moussen er stivnet, så er det tid til at pynte den. Jeg har valgt en helt enkelt metode – kakaodrys, hakket chokolade, frugt og lidt flødeskum. For at undgå at drysse kakao ud over selve kagen, giver jeg den en lille krave på af plastfolie. Så tager jeg et par spsk god kakao i en fin sigte, og sigter et tyndt lagt ud over hele kagens top.
Le Cake med hakket chokolade
Bagefter hakker jeg noget chokolade – samme som jeg brugte i moussen – og lægger det i en fin cirkel i midten af kagen. Det gøres nemmest ved at placere en moussering eller småkageudstikker midt på kagen og hælde chokoladen deri, men du kan også bare lave en fin lille chokoladebunke med en ske.
Le Cake med hindbær og flødeskum
Udenom chokoladen sætter jeg en ring af hindbær og tutter af flødeskum.
Le Cake en sidste gang!
Og på hver tut flødeskum lægger jeg en af de små “poletter” af joconde imprime. Så fint!
Og så er det bare at æde. Kagen kan holde 4 dage på køl, også i pyntet tilstand, omend flødeskummet bliver temmelig tørt af det. Bon appetit!
