Amano – spis varieret, chocolate-style!

Posted By on February 7, 2012

Chokolade!!

Man skal spise varieret, siger de kloge, og nu har jeg jo altid været sådan en, der gør hvad de kloge siger. Altid. Det er sandt. Derfor rodede jeg lidt rundt på min chokoladehylde og fremdrog lidt forskellige slags mørk chokolade. Så kunne jeg, udover at spise et sundt og varieret måltid, også samtidig efterleve devisen om at mørk chokolade er supersundt.

Må jeg i samme omfang anbefale disse to Amano chokolader. Tjek lige den store farveforskel, selvom det begge to er rene 70% chokolader. Den der hedder Dos Rios er min absolutte favorit. Den smager kraftigt af bergamotte, helt naturligt. Jeg ELSKER bergamotte. Det er dog en chokolade, der kræver at man forholder sig til den hele tiden, så hvis man bare vil have en lille bid til en stille stund, så er Madagascaren god. Den er også kompleks, men på en mere mild og brugervenlig måde. Mikkel Friis-Holm sælger Amano, så det er ham I skal plage hvis I vil smage. Jeg deler IKKE.

Så ego er jeg nemlig.

At rejse alene

Posted By on February 1, 2012

Notre Dame, Paris

Der er mange, der ikke forstår at jeg har mod på at rejse alene. Jeg plejer at forklare at det er af rent egoistiske årsager – så kan jeg bruge en hel dag på at sidde i en gotisk katedral, vandre gennem et museum eller klatre på ruiner, hvis jeg føler for det. Men der er også en anden, og langt vigtigere årsag: Jeg bruger det som terapi. Jeg bruger det til at frigøre mig selv, til at styrke mit selvværd, til at få bekræftet at jeg har resourcer, at jeg kan løse problemer og tage et ansvar, helt uden at himlen falder ned. Til at bekræfte mig selv i at jeg virkelig eksisterer og har lov til at være her på lige fod med alle andre.

Petrikirche, Lübeck

Da jeg første gang bookede en solorejse, var det ret spontant. Jeg sad en fredag aften, pænt træt efter at have knoklet med to bryllupskager, og mente at jeg fortjente en ferie ugen efter. Det er de færreste, der kan/vil rejse med så kort varsel, ergo var jeg nødt til at pakke mine sydfrugter og rejse selv. Jeg bookede to overnatninger i Lübeck og havde en meget besynderlig tur. Både vidunderlig og forfærdelig. Jeg var helt alene og skulle selv klare alt. Ingen rejsekammerat at gemme sig bag eller lægge ansvaret over på. Jeg følte mig meget synlig og i vejen. Alt på turen krævede selvovervindelse, lige fra check-in på hotel til at bestille tomatsuppe på en cafe. Der var mange ting jeg måtte opgive, fordi jeg ikke turde. Men jeg vendte hjem med en helt ny og spirende følelse i maven: Jeg kan klare mig selv. Jeg døde ikke.

Okay, der var måske et par timer hvor en regulær marcipanoverdosis truede med at tage livet af mig (det var trods alt Lübeck…), men i sidste ende kom jeg styrket ud af det. Det viste sig at effekten holdt, og gjorde mig mere selvsikker i hverdagen. Rejsen havde virkelig sat mit liv i relief og fået mine neuroser, små som store, til at træde tydeligt frem. Og nu hvor jeg var bevidst om dem, kunne jeg gøre noget ved dem. Jeg tog flere chancer, sagde ja til flere ting, og generelt kom det første halvår af 2011 til at bære præg af en Sif, der brød grænser og turde sige ja til at udleve nogle drømme.

Saint-Denis, Paris

Knap et år senere pakkede jeg tasken og drog på eventyr igen. Denne gang til Paris. Med fly. Alene. Og jeg gjorde det. Jeg havde en vidunderlig tur. Jeg købte kager, så på kirker, gik på museer, jeg krævede min ret til at eksistere. Jeg vil aldrig glemme det øjeblik jeg trådte ind i Saint-Denis katedralen, og tænkte “jeg gjorde det sgu. Jeg tog mine drømme seriøst og nu står jeg her. I verdens første gotiske kirke. JEG KAN ALT! ”

Det viste sig så fem minutter senere, at jeg ikke kunne alt. I alt fald kunne jeg ikke gå ned ad en flad trappe uden at snuble og lande med et brag i en meget, meget stille kirke. Men hva. Man kan ikke få alt her i livet.

Panthéon, Paris

Som nogen måske har bemærket (host), er jeg netop vendt hjem fra endnu en uge i Paris. Der er stadig ting, der kræver overvindelse. Forskellen er at denne gang gjorde jeg alle de ting, jeg havde lyst til. Jeg gik godtnok forbi visse butikker et par gange, før jeg turde gå ind, men jeg gjorde det. Jeg gjorde præcis de ting, jeg gerne ville. Jeg har aldrig følt en så berusende frihed – en følelse af at verden ligger åben, og alt er muligt. Fordi jeg tør.

Og den følelse er grunden til at jeg rejser alene.

Det, og den frie adgang til kontinuerlig middelaldernørdning.

Sifoladen søger bolig i KBH, giver kage som dusør

Posted By on January 31, 2012

Kage!

Jeg, Sif, gøgler af Guds nåde, søger bolig i København/Nord for København hvor jeg vil søge nye horisonter og gøre min lykke.

Ønskerne er beskedne – 2-3 værelser med adgang til offentlig transport. Jeg ryger ikke, medbringer ingen husdyr. Huslejen må gerne være betalelig for almindelige mennesker, men intet bestemt max.

I dusør til den rare person, der tipper om den lejlighed, jeg ender med at bo i, er der en fangsy festkage til op til 60 personer – f.eks til et bryllup, konfirmation eller en overdådig lørdag aften i løbet af 2012. Skriv til sif@anarka.dk.

Hvis nogen har tips til hvor man ellers leder, så skriv gerne… jeg har aldrig prøvet at flytte udenbys før.

Tilføjelse: Tusind tusind tak for de mange henvendelser! Jeg sætter pris på hver og en. Pt søger jeg kun leje/fremleje, så jeg kan desværre ikke bruge andelsboliger – men hvis jeg beslutter mig for at købe andel, så ved jeg da hvor jeg skal søge :-)

Semlor (svenske fastelavnsboller) med kakaonibs

Posted By on January 30, 2012

Semla

For tre år siden (yaks!) bloggede jeg opskriften på semlor, svenske fastelavnsboller. Det er en sød kardemommebolle med fyld af marcipanmasse. Toppet med flødeskum – ægte fastelavnshimmel. I år lavede jeg en variant med sukkerristede kakaonibs både ovenpå bollen og indeni som fyld. Hvis du vil prøve, kan du finde den originale opskrift på semlor her og så tilsætte kakaonibs som beskrevet i denne blogpost.

Kakaonibs er selve chokoladens sjæl. Det er kakaobønnen, hvor skaldelene er fjernet. Når man piller skallen af en kakaobønne og giver den et let tryk, sprænger den i små fine stykker: Kakaonibs. Der er stor forskel på kakaonibs, nogle er mere bitre end andre. Køb de bedste du kan få fat på. Smag på dem før du bruger dem. Og vær et artigt barn hver dag. De er let bitre og lidt sprøde og smager afsindigt godt i en, ellers meget sød, fastelavnsbolle.

Karamelliserede kakaonibs:
Du tager en håndfuld kakaonibs og rister dem let på en tør pande ved middel varme. Drys et par spsk sukker over og lad det smelte under jævnlig omrøring til kakaonibsene er dækket af et fint lag karamelliseret sukker. Lad dem køle af på et stykke bagepapir, bred dem ud så de ikke hænger sammen. Når de er kolde er de klar til brug.

Bollerne formes, dyppes i kakaonibs og sættes til hævning. Resten af kakaonibsene bruges i fyldet.

Semla

Dejligt fyld af marcipan lavet på spanske marconamandler, uganda bourbon vanilje, lidt sødmælk og lidt sukker og brødkrummen fra kardemommebollerne. Du kan selvfølgelig sagtens bruge helt almindelig marcipan og vanilje.

Semla

Når fyldet er puttet i bollerne, toppes med et syndigt lag karamelliserede kakaonibs. Flødeskum sprøjtes på og der lægges “låg” på. Spis!

Den dag Djævlen kogte fond på de fortabte

Posted By on January 29, 2012

Det gik lige op for mig at jeg forleden kaldte Notre Dame en “upoleret stenklods” i sammenligning med St-Ètienne-du-Mont. Og et eller andet sted er det jo dybt uretfærdigt. Skam dig, Sif. For hvis der er noget Notre-Dame IKKE er, så er det upoleret. Man behøver bare tage en enkelt sølle runde i kirken for at forstå hvilket enormt arbejde, der er lagt i hende. Notre Dame er Guds højhus, bygget med 100% håndkraft. En enorm præstation på en tid hvor eksperimenterende byggeri var noget med “det her BURDE virke… okay folkens, nu krydser vi fingre!”. Og et smukt bevis på at postulatet om den “mørke middelalder” er noget uoplyst ævl.

Notre Dame

Well, det ER godtnok mørk middelalder inde i Notre Dame. Mit kamera kæmper en brav kamp for at følge med, og Elements må lysne billederne betragteligt hvis I skal kunne se det samme som jeg. Når jeg får fat i et lysfølsomt objektiv, så skal I satme se billeder fra Notre Dame… billeder, der får jer til indrømme at hun er smuk som få!

Undskyld, jeg lader mig nemt rive med når emnet er Notre Dame. Og det var ikke interiøret, jeg ville fortælle om, men derimod eksteriøret. Når det gælder arkitektur, så er ordsproget “det er den indre skønhed, der tæller” temmelig ubrugelig.

Notre Dame

Se bare vestfacadens detaljerigdom. Alt det bedste fra den gotiske pose, vævet ind i hinanden som et perfekt puslespil, hvor linierne konstant mødes uanset hvor man kigger hen, og forholdsvis simple detaljer giver et samlet indtryk af den vildeste overdådighed.

Alene statuerne i det store kongegalleri, der løber over vestfacadens 3 porte. 28 kæmpestore statuer. Tænk på hvor meget arbejde der ligger i én statue alene. Det er dog ikke de originale, der står der nu. De blev halshugget under revolutionen.

Nogle af de originale kongestatuer... og deres hoveder (Musée National du Moyen Age, Paris)

… yikes.

Notre Dame

Udsmykningen fortæller gerne en lille bibelsk historie, som dog kun kan læses, hvis man har styr på symbolikken og biblen. Den store midterport på Notre Dames vestfacade fortæller historien om Dommedag.

Notre Dame

Dommedagstrompeten lyder, og de døde stiger op af deres grave. Håber Gud har taget højde for at folk ligger begravet ret dybt nede – og hvad med alle de sløjfede grave? Gravene på havets bund? Surt at vågne op på Titanic og så ikke rigtig kunne komme videre.

Notre Dame

Jesus stiger ned fra Himmerriget på sin meget hårde stol. Nu skal alle mennesker dømmes – Himmel eller Helvede? Det kommer an på om du har sovet med hænderne over dynen.

Notre Dame

Alle med kongekrone på hovedet bliver frelst og skal gå med foldede hænder i al evighed.

Notre Dame

Resten af rosset ryger i  Helvede, hvor de for evigt skal forsøge at få et klart svar fra en kommunalansat.

Notre Dame

Og Djævlen koger en lille fond på de Fortabte.

På Louvre…

Posted By on January 28, 2012

Louvre

På Louvre er der smuk arkitektur.

Louvre

Og Madonnafigurer.

Louvre

På Louvre står Jeanne de Bourbons gisant – komplet med maddiker og forrådnelse.

Louvre

Og Madonnafigurer.

Louvre

På Louvre er der søjler med vrede heste!

Louvre

Og Madonnafigurer.

Louvre

På Louvre er der morsomme taburetter.

Louvre

Og Madonnafigurer.

Og så siger de museer er kedelige…

Øjebliksbillede fra Paris: Madeleine

Posted By on January 27, 2012

Madeleine

En kirke helt uden vinduer. Bortset fra ovenlyset. Det var mørkt. Men pænt.

Kager i Paris

Posted By on January 26, 2012

Kage

At spise kage i Paris kan være noget helt særligt hvis man vælger den rigtige. Det er svært at komme med generelle anbefalinger, da vi alle har forskellig smag, men her er i alt fald en varm anbefaling af 3 patisserier jeg personligt har besøgt og spist ud af huset. Og en lille anmeldelse af hver kage.

Kage

Pierre Hermé, Ispahan. To sprøde macaronskaller med fyld af rosencreme, omsluttet af friske hindbær. På rosencremen ligger litchi frugt, og i den allerste midte er endnu et frisk hindbær. Jeg ELSKER rosensmag i flødecreme og flødeskum, og jeg ELSKER friske hindbær. Litchi er jeg også stor fan af. Ergo var der ikke meget, der kunne gå galt her. Ispahan er en af mine absolutte favoritter, og det er da også en af Pierre Hermés allermest berømte kager.

Kage

Pierre Hermé, Carre Blanc. En ordentlig bunke mascarponecreme ovenpå tyttebær, kokos og hakkede mandler. På toppen ligger syltede pærestykker – der smagte GODT. Selve kagen fungerer ikke helt. Den er for anonym, og jeg ved ikke helt hvorfor der skal kokos i, når tyttebær nu er en så markant smag at den passende kunne være fremhævet. Men fin er den!

Jeg besøger helst Pierre Herme’s butik på rue Bonaparte. Ekspedienterne er søde og der er ikke kæmpekø. Efter sigende er det den første butik han åbnede i Paris i sin tid. Idag er der lidt flere.

Pierre Hermé (Rue Bonaparte)
72 rue Bonaparte,
75006 Paris

 

Kage

Jacques Genin var en af dem, jeg var allermest spændt på – han har nemlig ikke en formel uddannelse, men alligevel har han formået at blive quite the famous chocolatier og heldigvis for os, også konditor – og så er han en nørd, der stræber efter absolut perfektion i sine kager. Istedet for at udvikle nye, smarte kager, har han perfekteret klassikerne. For sådan en som mig, der næppe nogensinde kommer til at gennemgå den klassiske 4 års konditoruddannelse er den slags historier sød musik i mine ører.

Butikken er et kapitel for sig. Det ligner ikke et konditori. Kagerne ligger i montrer rundt om, og da jeg trådte ind ad døren, blev jeg mødt af venlig mand i smart sort tøj, der kaldte mig mademoiselle, bless his heart. Jeg får fnaller af at blive kaldt madame – så gammel er jeg heller ikke. Jeg ytrede mine kageønsker til ham, og han tøffede om bag den korrekte montre og pakkede en fin lille tarte citron og en enormt stor eclair au caramel ned i en stylish æske.

Und ze flavour? God! Citrontærten var et helt kapitel for sig. Perfekt sprød bund, med vidunderlige smagsnuancer (godt mel?) og en fantastisk blød og cremet, stort set fejlfri citroncreme fyldt i. Jeg kunne godt have ønsket mig den lidt sødere, men sådan er jeg.

Min kæmpeeclair var desværre lidt kold, og det duer ikke – så bliver de  tunge og klæge. Men der var intet at sætte på håndværket, og karamelcremen var vidunderlig. Min egen karameleclair er hermed sat i skammekrogen. Den skal videreudvikles. Nu!

Der er cafe i konditoriet, så man kan sidde og æde sin kage med det samme.

Jacques Genin
133, rue de Turenne
75003 Paris

Kage

Ladurée har også en biks på rue Bonaparte. Det er ret smart, for så kan man købe kage både hos Pierre Hermé og Ladurée inden man tager hjem. Hvis man altså er sådan en person, der gør den slags. Dvs hvis man er mig og til dels er taget til Paris for at samle inspiration. Jeg gør det for JERES skyld. Er I ikke glade?

Ladurée er meget inspirerede af Marie Antoinette, derfor er alt i butikken nuttet. Selv kageæskerne. Årh! Se dem lige. Man føler sig helt luksusagtig når man bærer dem ud af butikken.

Kage

Saint-Honoré Rose Framboise. Rose-hindbær kombination er populær, og med rette, for det smager skidegodt. Og middelalderagtigt. Som visse og somme bloglæsere måske vil komme i hu så er jeg en sucker for rosensmag i desserter. Og sådan en bund af butterdej med glasurovertrukken vandbakkelse ovenpå… belagt med et tykt lag hindbærkompot omgivet af rosenkagecreme, toppet med generøse mængder flødeskum tilsmagt med sukker og rose… og proppet med hindbær. Og tilsat fine små vandbakkelser overtrukket med glasur. Og spist af Sif, med dertilhørende flødeskumsoverdosis og i-himlen-kommelse.

Eneste minus var at kræet væltede da emsig dame skubbede til mig i metroen, så den er slet ikke særlig pæn på billedet. Den havde smukke rosetter af flødeskum da jeg købte den. Åh mand.

Tekst

Tarte passion framboise. En åbenbaring i min mund! En sprød tærtebund med et fedt lag cremet passionsfrugtcurd og friske hindbær på toppen. Det. Er. Så. Pissehamrede. Godt. Seriøst! Køb den hvis du er i Paris. Den må være endnu bedre om sommeren når hindbærrene er i sæson.

Ladurée (Bonaparte)
21 Rue Bonaparte
75006 Paris

Øjebliksbillede fra Paris

Posted By on January 26, 2012

Tændt lys i Sainte-Elisabeth

Fra mit vindue over til nabobarokkirkens mosaikruder er der knap 10 meter. Når de holder aftengudstjeneste er der en smuk udsigt.

Kirken ringer med en rigtig klokke. Også 10 meter fra mit vindue. Jeg kan leve med det…

 

Da Sifoladen var på middelaldermuseum i Paris

Posted By on January 26, 2012

Indgangen med den fineste brønd

Jeg havde en awesomehedsfødselsdag igår. Jeg var på Musée National du Moyen Age, et middelaldermuseum placeret i en middelalderbygning – og ikke bare en middelalderbygning. Nej, en gotisk middelalderbygning, hvor der boede nogle munkedimser fra et nærliggende kloster, dengang i middelalderen. Huset er selvfølgelig opdateret og væggene er pudset op, men der er stadig synlige elementer af det gamle hus. Søjler og portaler er synlige flere steder. Det er freaking awesome.

Og som om det ikke var nok, så er huset bygget ovenpå ruinerne af nogle rigtig gamle romerske bade fra dengang Paris hed Lutetia i det 3. århundrede. Ruinerne er en del af selve museet, de kan ses lige bagved. De mere velbevarede dele af ruinerne er integreret i selve museumsbygningen, så man faktisk starter med at gå ned i dem. En ret vild oplevelse. Et af rummene har endda sin originale loftshvælving, og står som det er udgravet (det andet rum er delvist pudset op, og har moderne gulv og tag) – frigidariet. Frigidariet var et rum med koldt vand. Romerske bade havde, kort fortalt, 3 rum: Meget varmt vand (damp), varmt vand og koldt vand. Nogle havde flere, men frigidariet var altså der hvor det kolde bad var, der hvor man sluttede sit helsebringende romerske bad med lige at få lukket porerne efter alt det varme pjaskeri.

Frigidariet. Det VAR også lidt koldt dernede.

Se lige… så kan man sgu tale om en gammel swimmingpool. Jeg synes iøvrigt at det er uendeligt morsom at det kolde bad hed et frigidarium. Ha!

Der var mange, mange ufatteligt smukke middelalderting på det museum. Der var bøger fra 1300tallet. Der var altertavler, gobeliner, figurer i træ, sten og elfenben. Der var religiøse ting, ting med juveler, ting af guld, ting af træ, ting jeg aldrig har set før.

Det gotiske kapels loft - til højre er toppen af en søjle der stod i midten af rummet

Der var et smukt kapel med det vildeste loft i flamboyant gotisk stil.

Det gotiske kapel med et tildækket vindue

Oooooh… så smukt. Jeg ELSKER den flamboyante stil. Kig på loftet og fortæl mig hvorfor det hedder flamboyant. Hint: Det har noget med ligheden med flammers bevægelse at gøre.

Udover de smukke ting, så var der også ting, der var decideret morsomme. Lad mig bringe et lille udpluk af den fineste humor, middelalderen kan præstere:

Udskårne figurer uden hoveder

De tog også damerne på brysterne dengang. I sandhed en hovedløs gerning.

Jesus og Johannes Døberen

Som der står i Biblen: Og således skete det da Herren Jesus Kristus blev døbt, at en fugl nedsteg fra Himlen og hakkede ham i skallen.

Jomfru Maria - tror jeg

Jomfru Maria og De Små Spøgelser.

Jesus og Judas og nogle freaky mænd. Min personlige favorit.

Jesus og Judas snaver under nøje opsyn af de 8 små dværge: Akavet, Skeløje, Vred Sultan, Skæv Sultan, Flaske-Jørgen, Savle og Klæbe.

Jesus på æsel. Pindene skal forestille en glorie.

Det berømte træskærerarbejde “Jesus på Gyngehest med spisepinde i ørerne”.

Og så har jeg ikke engang fotograferet statuerne med Jesusbørn så fede, at de ville blive sendt på julemærkehjem pronto i nutidens Danmark. Ak!

Bagefter besøgte jeg Notre Dame, den dejlige dame, spiste brombæris hos Berthillon og så på underjordiske ruiner af det gamle Paris. Alt i alt en god og produktiv fødselsdag. Nu har jeg ondt i fødderne.

Det må være alderen, der trykker.

Musée National du Moyen Age
6, place Paul Painlevé
75005 Paris

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...